Højskoleelever giver flygtninge en stemme

Publiceret 15-02-2019
Pædagogik og udvikling

Elever fra Ryslinge Højskole inviterede sig selv ind i hverdagen på Jelling Asylcenter. Nu er flygtningenes beretninger blevet til scenekunst, der skildrer de fortællinger, som glimrer ved deres fravær i flygtningedebatten.

Foto: Katrine Jørgensen


Med afsæt i virkeligheden

Eleverne fra Ryslinge teaterhøjskole har besøgt Vollsmose, Jelling Asylcenter, og lokale flygtninge for at indhente historier til teaterforestillingen "Flygtninge fortæller", som havde premiere i fredags.

Foruden lidt obligatoriske premierenerver, var eleverne særligt nervøse for netop denne forestilling og med god grund. I salen sad nemlig flere af de flygtninge, der i den seneste tid har lukket eleverne ind i deres verden og fortalt om de usædvanlige begivenheder, der førte dem til Danmark.

Et betydningsfuldt møde

Jeg bliver glad for, at der er nogle mennesker, der vil gøre det her for os - for flygtninge.

Hussein Ibisch

"Det har været meget betydningsfuldt for os at møde mennesker, der havde så meget tillid til os. Om deres oplevelser havde lykkelige slutninger eller ej, har vi gjort vores ypperste for at yde alle fortællingerne retfærdighed på scenen”, fortæller Emma Visti Pedersen, som er en af eleverne bag stykket. 

Hussein Ibisch er en af de flygtninge, som har været en del af processen, og som dukkede op til premieren. Til TV2 Fyn udtalte han:

"Jeg bliver glad for, at der er nogle mennesker, der vil gøre det her for os - for flygtninge", siger Hussein, der endelig - efter 3 år i Danmark - har fået opholdstilladelse.

Se TV2's indslag fra premieren og interview med Hussein Ibisch og højskoleelever fra forestillingen

Leder af teaterhøjskolen, Jeppe Sand, har fulgt eleverne på rejsen fra research til dramatisering af samtalerne med de mange flygtninge. Det pædagogiske projekt omkring forestillingen tager afsæt i ideen om at skabe scenekunst med afsæt i virkeligheden frem for fiktionen.

Det var helt fantastisk at se hvor stor betydning, det havde for de mennesker, vi havde snakket med, da vi viste dem forestillingen.

Nanna Kure, højskoleelev

Metoden kræver, at man er villig til at investere nogle kræfter i et etablere en tillidsrelation og dele ud af egne historier. En opgave, eleverne har taget på sig ved at tage del i hverdagen og facilitere undervisning på asylcenteret:

"Det er vigtigt, at man tør sætte sig selv i spil og være nærværende, når man som kunstner skal indhente virkelige fortællinger og skabe tillid til den, man sidder overfor", siger Jeppe.

Højskoleelev Nanna Kure understreger, at det store forarbejde og indsigten i en virkelighed langt fra sin egen, har gjort indtryk:

"Det var helt fantastisk at se hvor stor betydning, det havde for de mennesker, vi havde snakket med, da vi viste dem forestillingen", siger hun.
 

Foto: Katrine Jørgensen

Mesterlæring som pædagogisk metode

'Flygtninge fortæller' udspringer af et udviklingsprojekt om mesterlæring som pædagogisk koncept, som Ryslinge Højskole fik midler til fra FFD's skoleudviklingspulje i slutningen af 2018.

Projektet går ud på at koble professionel scenekunst med højskole for at se, hvad der sker, når eleverne kommer i mesterlære hos professionelle dramatikere, instruktører og skuespillere.

Helt konkret betyder det, at eleverne efter research-fasen tilbragte tid med en dramatiker, som hjalp dem med at gøre fortællingerne til scenisk stof, hvorefter en instruktør bidrog til selve iscenesættelsen.

"Som skole kigger vi på, om metoden kan bruges i andre sammenhænge. Med denne forestilling har vi i hvert fald fået bekræftet, at det kan noget med fordybelse i et virkelighedsstof, som åbner de unges øjne på en anden måde", forklarer Jeppe, der har observeret eleverne i processen fra research til forestilling.

I kølvandet på teaterprojektet har den samlede elevgruppe på Ryslinge Højskole valgt at donere overskuddet fra skolens fredagscafé til lokale flygtninge. Et beløb, der plejer at gå til en oplevelse i slutningen af højskoleopholdet, men som denne gang skal gøre gavn for nogle andre. Simpelthen fordi, de eleverne har besøgt dem og oplevet, at basale ting som rengøringsmidler, cykler og almindelige ting, som får hverdagen til at hænge sammen, er en mangelvare.

"Det er jo rørende, fordi det ikke er et lærerprojekt eller initieret af os. Det er noget, som opstod pga. de møder, de har oplevet, og det er der en stor læring i for alle", afslutter Jeppe.

Sådan søger du Skoleudviklingspuljen

Skoleudviklingspuljen er delt op i pulje A og pulje B og kan søges af én højskole eller flere højskoler i forening.

Se retningslinjer og ansøgningsskema

Ansøgningsfrist 1. marts og 1. oktober.