Minoritetselevers 8 anbefalinger til en mere mangfoldig højskole

Publiceret 19-06-2019
Pædagogik og udvikling

Må du gerne spise svinekød? Hvor kommer du egentligt fra? Hvad mener du om Israel-Palæstina? Spørgsmålene var mange de første uger af Nafisa Fiidows og Marek Azoulays højskoleophold, der lakker mod enden i disse dage. Vi mødte dem til en snak om, hvordan det er at gå på højskole, når man har minoritetsbaggrund.


”Du er den første muslim, jeg har mødt”

Når man ikke kender til andet end Danmark, er det jo mærkeligt, når folk ser på en, som om man er vandret hertil ad motorvejen i går.

Nafisa

Som ung pige med tørklæde og anden etnisk baggrund, oplever Nafisa ofte at bruge lang tid på at få nye bekendtskaber at forstå, at hun lige som dem:

”Folk er jo helt vildt søde og imødekommende, men når man er dansker og ikke kender til andet end Danmark, så er det jo mærkeligt, når folk ser på en, som om man er vandret hertil ad motorvejen i går. Det er jo det, folk ser. Og når jeg så åbner munden, kan de høre, at det er jeg ikke, men folk, der går her på højskolen, kommer jo ofte fra områder, hvor de ikke ser sådan nogle som mig og ikke haft en tæt relation med en, der går med tørklæde.”

Er højskole noget for mig?

Grundet det lave antal af minoritetselever, havde Nafisa nogle forbehold, før hun startede på højskole:

Nu er jeg fra Skanderborg, så jeg har været vant til at være en minoritet i blandt nogen, der har været danskere i generationer. Men noget af det jeg frygtede mest var, at folk på forhånd ville danne alle mulige billeder af, hvem jeg er. Det er jeg jo vant til, så jeg ved også godt, at jeg kan finde ud af det, men jeg havde ikke lyst til at skulle gå igennem det igen.”

Nafisa fortæller om en episode, der fandt sted i en af de første uger. En elev udspørger Nafisa om hendes tro og udbryder: ”Jeg er fra Odder, så jeg kender sgu bare ikke så mange muslimer.” Hertil svarede Nafisa: ”Jamen, jeg er fra Skanderborg, og der er altså muslimer i Odder!”

For Marek var det vigtigt, at skolen kunne imødekomme, at han som jøde ikke spiser svinekød.

”Det var intet problem, sagde de, da jeg ringede til skolen, men da jeg startede, var det altid svært for mig at vide, hvad jeg kunne spise”. Som homoseksuel tænkte han også over, om andre på skolen var det, og om han ville passe ind. Men for Marek var økonomien den største udfordring, fortæller han.

De første uger på højskolen – bagud på fællesskabspoint

”I den første uge havde jeg en masse samtaler, hvor folk sagde: ”Jamen jeg har bare aldrig mødt sådan en som dig”, og det er jo også ok. Det er jo bare mit lod i livet”, siger Nafisa og fortæller, at et gik over efter de første par uger.

Jeg kan mærke, at folk typisk har brug for at putte mig i en kasse, men det er ikke altid, at de kasser holder stik.

Marek

Hun understreger dog, at ”når mange i starten skaber relationer på dét, de er fælles om, og folk har forudindtagede holdninger om mig, så har jeg måske ikke haft den samme chance fra starten. Men det betyder ikke noget nu. Nu er det, jeg er mest glad for, sjovt nok det sociale. Det var ellers slet ikke det, jeg kom for.”

For Marek hjalp det at holde en morgensamling om hans religiøse baggrund. Så kunne han én gang for alle slå nogle ting fast.

”Jeg kan mærke, at folk typisk har brug for at putte mig i en kasse, men det er ikke altid, at de kasser holder stik. Derfor har jeg brug for, at folk spørger mig, og det er højskolen jo et perfekt rum til. - At få stillet de der svære, sårbare spørgsmål.”

På grund af sin jødiske baggrund oplever Marek at skulle svare på spørgsmål om Israel-Palæstina konflikten, netop fordi han har jødisk baggrund:

”Det er som om, de synes jeg har et ansvar, og det kan være tungt at bære, bare fordi jeg er jøde,” fortæller han.

Marek oplever, at det har en konsekvens i fællesskabet, hvilke privilegier vi kommer med i forhold til økonomi, baggrund m.m., og højskolen er et godt sted at få talt om de her ting.”
 

Marek og Nafisas 8 anbefalinger til Højskolerne:

  1. Spørg jer selv hvorfor.
    Hvorfor skal unge minoriteter tage på højskole? ”Hvad gavner det dem? Det tror jeg, flere undrer sig over", siger Nafisa. "Og det skal vi kunne svare på.”

  2. Snak om det på skolen.
    ”Få et fælles sprog, så vi kan snakke om det og blive klogere på hinanden. Find ud af, hvad behovene fra nogle grupper er, og hvordan vi imødekommer dem, så alle bliver lyttet til", uddyber Marek.

  3. Spørg de unge. 
    ”Det er ikke nok med et kursus eller en Youtube-video og bum, så ved man alt om jøder. Der er tusinde måder at være jøde på - spørg eleverne åbent," Siger Marek. Han mener også, at højskolen er et af de bedste steder, man kan arbejde med mangfoldighed, netop fordi der ikke er karakterer osv..

  4. Find højskoleambassadører, der selv har minoritetsbaggrund. 
    ”Hvis der var nogle, der mindede om mig - ikke bare var brune, men på anden måde forstod, at jeg ikke kendte til Højskolerne, men som kunne forklare det for mig, det havde været fedt!” siger Nafisa

  5. Hjælp med økonomien.
    ”Mange unge med minoritetsbaggrund kan i en vis grad være med til at finansiere familien, så det at spare op til et højskoleophold er svært. Derfor vil en form for stipendie kunne hjælpe”. Nafisa nævner, at økonomi og de begrænsninger, det kan give, næsten er mere tabubelagt end at bære tørklæde. 

  6. Understøt elevernes ønsker om alternativer. 
    ”Fx alternativer til druk – det er ikke sikkert, atde elever, der ikke vil drikke, selv kan stå for at initiere alle aktiviteter fra dag 1. Det er et stort ansvar at bære”, siger Marek. Nafisa nævner, at højskoler, der har internationale elever kan have en fordel, fordi de har en anden kulturel bevidsthed. Det skal de udnytte, for det hjælper dem til at forstå, at ikke alle drikker, og at ikke alle har hørt om højskolerne hjemmefra.

  7. Mangfoldighed blandt højskolens ansatte.
    ”Det betyder noget, hvem lærerne er, og om der er lærere med minoritetsbaggrund, man kan spejle sig i,” siger Nafisa.

  8. Tal det op! 
    "Højskole er det fedeste sted, og alle kan bidrage, selvom det for nogen ikke er det oplagte valg. Det er en investering i dit liv, lige meget hvem du er. Men nogen tror det bare er ligesom Roskilde Festival, hvor vi drikker for meget og ikke laver noget seriøst. Men det gør vi jo", slutter Marek.

Søg mangfoldighedspuljen

Har I også lyst til at arbejde med mangfoldighed på din skole? Så er det oplagt at søge mangfoldighedspuljen med frist 1. september.

Her kan man fx søge til at nedsætte elevbetalingen, arbejde med pædagogisk udvikling eller til at opbygge nye samarbejder.

Læs mere her og kontakt bevillingskonsulent Helle Skovmose på hs@ffd.dk eller 20711860