Internationalt højskolenetværk er skabt: Globale udfordringer skal løses i fællesskab

Publiceret 30-09-2019

REPORTAGE Folkelige oplysere fra hele verden har taget Grundtvig til sig, forandret vilkårene for generationer og skrevet international højskolehistorie. Nu er de i Danmark for at afsøge, hvordan højskolen kan gå forrest i kampen mod klimaforandringer, ulighed og mistrivsel blandt unge.

Ash Lee Henderson, direktør for Highlander Research & Education Center i Tennessee, USA. Her holder hun 2019-udgaven af "I have af dream"-talen for de internationale gæster på åbningsdagen for Højskolernes internationale topmøde.


Højskolen er vigtigere end nogensinde

Eleverne på Grundtvigs Højskole har overladt deres værelser til 125 ildsjæle fra hele verden, der i denne uge er samlet til et historisk topmøde. Et patchwork af 28 nationaliteter og kulturer, som bindes sammen af den samme tråd: En tro på demokrati, kritisk tænkning og livslang læring.

De udenlandske gæster har alle - på hver sin måde - beskæftiget sig med, hvordan den danske højskoletradition kan oversættes og forankres i deres egne lokalsamfund med henblik på at skabe forandring og løsninger på globale konflikter.

”Man bliver ydmyg,” lyder reaktionen fra flere af de danske højskolefolk efter et par dage i selskab med de internationale gæster. Det gør indtryk at møde internationale højskolefolk, der har sat deres liv, arbejde eller økonomi på spil for at insistere på en skoleform, hvor man kan udtrykke sig frit. Og at mange af initiativerne er spiret i Danmark er svært at forstå.

Så når vi i danske højskolekredse diskuterer 2%-besparelser, bopælspligt og faldende ungdomsgenerationer, kan det ikke undgå at stå i kontrast til lande, hvor regeringerne bekæmper alle demokratiske uddannelsesinitiativer. For ikke at nævne USA, hvor Highlander højskolens kontor blev brændt ned af nynazister tidligere på året. I Sydkorea er man oppe imod en stigende selvmordsrate blandt unge, mens de i Indien og Bangladesh arbejder for at skabe bedre rettigheder for kvinder.

Så hvad har vi til fælles, når vores kampe hverken deler DNA eller postnummer?

Ifølge Katarina Popovich, generalsekretær i ICAE (International Council of Adult Education), der var en af hovedtalerne på topmødet, er højskolen og dens tradition "vigtigere end nogensinde i dag, hvor vi står overfor globale udfordringer som klimaforandringer, nationalisme og populisme."

Et globalt netværk ville kunne skabe forandring både nationalt og globalt, mener hun:

"Vi er lige nu i en fase hvor udviklingen af voksenuddannelse bliver forsømt. Både i international politik og i forhold til finansiering. Et internationalt højskolenetværk ville sende et stærkt signal til nationale politikere i de lande, hvor det fortsat er udfordrende at praktisere frie skoletanker."

 

Fredag aften blev festmiddagen rundet af med et stykke levende musikhistorie, da The Freedom Singers gik på scenen og fyldte salen med sange og fortællinger fra en tid, hvor deres musik blev et af de fredelige våben i kampen mod apartheid i det sydlige USA.

Stadig relevant efter 175 år

Blandt deltagernes fortællinger om deres møde med højskolen, er det tydeligt, at Grundtvigs skoletanker har inspireret til utrolige opgør med undertrykkende samfundsstrukturer rundt om i verden. Historier, der giver tvivlen næring: Kan højskolen det samme i dag? Hvad er dens opgave? Det havde gæsterne heldigvis rige svar på:

”Highlander - og højskolebevægelsen generelt - er stadig nødvendig i USA og i resten af verden, for vi har ikke vundet alle kampene endnu. Alt i vores verden bliver globalt - inklusiv de systemer, der skader os. Dette topmøde har givet os mulighed for at udfordre hinanden på, hvad vi skal gøre for at kunne understøtte, at alle får adgang til det privilegie, det er at være en del af et demokratisk læringsrum. Det må vi aldrig tage for givet,” siger Ash Lee Henderson, der er direktør for Highlander Education Center, som har spillet en vigtig rolle i den amerikanske borgerrettighedskamp.

Deltagernes tro på, at det internationale samarbejde og løbende erfaringsudveksling fortsat kan få afgørende indflydelse lokalt og globalt i fremtiden, står ikke alene:

"Vi bliver aldrig færdige med at arbejde med demokrati. Det kræver opmærksomhed og pleje. I Danmark er demokratiet blevet institutionaliseret så meget, at dem, der lever i det, glemmer at de er en del af det," siger Lisbeth Trinskjær og understreger, at selvom vi er nået langt i vores del af verden, er vi ikke i mål:

"Vi må ikke blive demokratisk dovne og uopmærksomme. Derfor skal vi løbende genfinde vores fokus på demokrati," mener hun.

Dét at have en skoleform, der stadig er relevant efter 175 år, er en stor bedrift.

Joy Mogensen, Kulturminister

I den optik har højskolebevægelsen og dens dannelsestradition stadig en berettigelse den dag i dag. En holdning, Kulturministeren også gjorde klart i sin tale ved åbningen af topmødet:

”Arbejdet med højskoler kan virke som sjov og ballade, men det er i virkeligheden en alvorlig sag. Dét at have en skoleform, der stadig er relevant efter 175 år, er en stor bedrift. Men vi lever i en tid, hvor vi må erkende at store ting tager tid. Rom blev ikke bygget på en dag. Men vi bliver nødt til at gøre store ting og tage store chancer. Det er højskolens ædleste ambition at gøre alle ordinære liv spektakulære og at turde drømme om spektakulære ting," siger hun.

Kulturminister Joy Mogensen stod for den officielle åbningstale onsdag eftermiddag, hvor hun slog fast, at højskolen fortsat har en indflydelsesrig position i Danmark og evnen til at skabe afgørende betydning for unges liv.

Højskole er open source

Vi kommer ikke til at sætte os for bordenden, men vi lover at lægge ressourcer i at facilitere det næste skridt og prøve at gøre nogle af de her drømme til virkelighed.

Lisbeth Trinskjær, formand for FFD

Efter en uges højskolelaboratorium, hvor deltagerne har debatteret, sunget, lyttet og leget sig igennem et tætpakket program, er de første skitser til et fremtidigt samarbejde ved at tage form.

”Folkehøjskoler har altid været open source. Vi kendte bare ikke begrebet for 175 år siden. Dét, vi har udviklet her på topmødet, er inspiration, viden og ideer, der tilhører os alle sammen,” siger Lisbeth Trinskjær, da hun fredag eftermiddag får det sidste ord fra talerstolen. 

Idéerne, der er opstået og videreudviklet i løbet af topmødet, bevæger sig over en bred kam, men fælles for dem alle er lysten til at styrke og bevare de vigtige relationer - både dem, der er blevet etableret i løbet af ugen og dem, der blev skabt for år tilbage.

Lærertræning- og udveksling, en international højskoleforening, en international højskolesangbog og regionale netværk er blandt de forslag, som fremover skal sikre, at forbindelsen mellem højskolefolk på tværs af kontinenter forbliver intakt og fortsat kan inspirere nye initiativer til at opstå.

"I den danske højskolebevægelse forpligter vi os på ikke at vente 175 år, før vi tager det næste internationale skridt. Det lover jeg. Vi kommer ikke til at sætte os for bordenden, men vi lover at lægge ressourcer i at facilitere det næste skridt og gøre en indsats for, at nogle af de her drømme kan blive til virkelighed," understreger Lisbeth Trinskjær og fortsætter:

"Jeg har tillid til, at vi sammen kan sikre fremtidige generationer en verden, der er værd at leve i. Intet mindre. Så af hele mit hjerte: tak," slutter hun.

Jubilæumsfejringen fortsætter

Det internationale topmøde er blot én af de mange initiativer og aktiviteter, FFD har iværksat i anledning af højskolernes 175 års jubilæum. 

Du kan læse mere om jubilæet og tage del i fejringen her: www.hojskolerne.dk/175