En højskole for flere

Publiceret 07-07-2020
Højskole for flere

Højskolen er blevet et elitært projekt. Sådan lød karakteristikken forleden i Politiken. Kritikken er delvis berettiget. Udfordringen er, at højskolerne er oppe imod barrierer, de ikke selv er herre over.

Af Elsebeth Gerner Nielsen, Generalsekretær

Tak for puljemidler på den korte bane

Mange mennesker med lav indkomst kan i de kommende måneder komme billigt på højskole. Folketingets sommerpakke har nemlig gjort det muligt for højskolerne at give rabat til uformuende. Nordfyns Højskole inviterer f.eks. mindrebemidlede fra Vollsmose på familiekursus, medens Vestjyllands Højskole arrangerer kursus i, hvordan livet kan leves efter krig, fortrinsvis for krigsveteraner. Og til efteråret vil flere hundrede ældre uden anden indtægt end deres ældrecheck kunne komme på seniorhøjskole til en pris, der er til at betale.

Samtidig har de fleste højskoler også i det daglige masser af aktiviteter, som rækker ud til hele samfundet. Når Vrå Højskole inviterer til fællesspisning og fællessang, kommer der tit mellem 150 og 200 mennesker, for hvem fællesskabet på skolen er et vigtigt aktiv. En højskole, som i øvrigt har et tæt samarbejde med de omkringliggende kommuner, der bruger højskolen som løftestang for sårbare unge med behov for at finde sig selv og måske et nyt fællesskab, inden de for alvor kaster sig ud i voksenlivet.  

Højskolerne bør være for alle

Lawand Hiwa Namo kritiserer i Politiken (søndag den 5. juli) højskolerne for at være elitære, snarere end folkelige. Det er en kritik, som vi tager alvorligt, og som vi også har fokus på i vores arbejde. For selvfølgelig bør højskolerne være for alle. Ikke mindst set i lyset af, at der sjældent har været mere behov for dannelse, blandt andet for at imødegå den mentale og eksistentielle krise, alle lag i samfundet er plaget af.

Barriere for at alle kan komme på højskole

Desværre er der en række forhindringer for, at f.eks. arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere kan komme på højskole. En af dem er betalingsloven, som grundlæggende indebærer, at kommunerne og ikke som normalt staten skal betale for højskoleopholdet. Det vil kommunerne sjældent, selvom FFD tilbyder en række indsatser for udsatte unge og for at fremme mangfoldigheden på højskolerne. Ligeledes er det reelt ikke længere muligt for elever, der tager en Forberedende Grunduddannelse (FGU) at kombinere denne med et højskoleophold. En uddannelse, som ellers var tiltænkt nogle af de mest vanskeligt stillede unge med stort behov for at finde ud af at begå sig i forhold til omverdenen. Behov for alt det, højskolen kan byde ind med.

En politisk opgave på den lange bane

45.000 unge mangler job og uddannelse. Et problem, som ikke bliver mindre med Corona-krisen. Hvor ville det derfor være fremragende, hvis et politisk flertal ville være med til at sikre, at alle fik reel økonomisk mulighed for at komme på højskole. Og samtidig skal vi selvfølgelig gøre endnu mere fra FFD's side for at kommunikere på en måde, som appellerer til alle samfundsgrupper. Så tak for opsangen Lawand Hiwa Namo.

 

Indlægget har været bragt i Politiken i en let redigeret version den 21. juli.

Faktatjek: 

Lawand Hiwa Namo henviser til Danmarks Statistik, og skriver at over 55 pct. af eleveren i alderen 18-25 år har forældre med en mellemlang eller lang videregående uddannelse. 


Antallet af elever på lange kurser efter højeste fuldførte uddannelse i familien

Tabellen viser, at ca. 42 % af højskoleeleverne har forældre/familie med mellemlang eller lang videregående uddannelse. 
De mange svar med "Uoplyst" bør tælles med i det samlede antal, for at få et korrekt billede.
Man kan diskutere, hvorvidt statistikken overhovedet er anvendelig, da ingen ved hvordan "Uoplyst" fordeler sig. 
Statistikken på https://www.statistikbanken.dk/FOHOJ02A  i øvrigt, at flest forældre til elever under 18 år, har en erhvervsuddannelse som højeste fuldførte uddannelse (hvis man ser bort fra "Uoplyst").