Man kommer ikke udenom, at højskoleånden har taget skade, men det gør mig stolt af kunne kalde mig selv for højskoleelev, når vi sammen har formået at holde den i live.”
Kristian Halkjær Schlüter, elev på Rønde Højskole
Langt fra hverdagen
”Vores elever skal ikke tage hjem og tænke, at de ikke længere er højskoleelever. De skal stadig kunne mærke os.”
Sådan lyder det fra Merete Østergaard, forstander på Den Skandinaviske Designhøjskole, der ligesom resten af landets højskoler de har måttet forsøge at omstille det nære og fysiske fællesskab til en digital hverdag. Spørgsmålet er selvfølgelig, om det overhovedet lade sig gøre? Kan højskolens hverdag og den pædagogiske praksis overføres til et digitalt højskoleliv? De fleste vil nok intuitivt mene, at den måde man har drevet højskole på under nedlukningen, ligger meget langt fra selve højskolens kerne.
Ikke desto mindre har nedlukningen tvunget højskolerne til at tænke i markant anderledes baner, hvilket har bragt nye tilgange til undervisningen frem i lyset. Flere højskoler har fortsat undervisningen på forskellige online platforme: Der er blevet afholdt virtuelle morgensamlinger, stillet opgaver i linjefag, som kunne løses derhjemme, afholdt debatarrangementer, bogruppemøder og sågar højskolefesterne er flere steder rykket ind på en virtuel platform med quizzer og fællesdans. Det praktiske personale på skolerne har også bidraget med alt fra opskrifter til gør-det-selv tips i ventetiden.
En lang række udfordringer har dog fulgt med den digitale hverdag, bl.a. at det er vanskeligt at have en fornemmelse for eleverne og ”se” dem, og at der skal arbejdes for at bevare motivationen i hverdagen, både når det fælder undervisningen og samværet:
”Det, vi konstaterer, er, at højskole er meget mere end det. Fællesskabet er en meget vigtig del af det, og det er jo voldsomt amputeret. Eleverne har kontakt via nettet, men digitalt fællesskab er altså ikke det samme som fysisk fællesskab. Det er blevet understreget meget for os i dets fravær,” siger Henrik Nymann Eriksen, forstander på Luthersk Missions Højskole, til Sjællandske Nyheder.
”Mest af alt savner jeg fællesskabet”
Den bratte ændring i hverdagen har uden tvivl haft stor betydning for de nuværende elever, som var godt i gang med at bygge et fællesskab op på skolen. Dagligdagen er vendt på hovedet og det fysiske liv på skolen har afgørende betydning for selve oplevelsen af højskoleopholdet – og af fællesskabet.
”Jeg savner at vågne op i mit værelse med min roomie. Jeg savner at sige ”godmorgen” til de mennesker jeg møder på gangen og over morgenmaden. Jeg savner alt, og jeg mener virkelig alt, hvad min hverdag normalt indeholder på højskolen. Men mest af alt savner jeg fællesskabet. Fællessang, fællesbad, fællesrengøring, fællesspisning, fælles alting.”
Elev på Krogerup Højskole, der deler Corona-tanker på journalistelevernes blog.
Flere elever har boet i sommerhuse med andre elever, dels for at dyrke højskolehverdagen så meget som muligt uden for de normale rammer, og dels da flere har lejet deres værelser eller lejlighed ud, og derfor i ikke har haft et sted at bo. Andre har set sig nødsaget til at flytte hjem til deres forældre eller sove på venners sofaer.
Tiden væk fra højskolen har sat hverdagen i perspektiv, og det kommer til udtryk hos flere elever, der deler deres tanker om det, de nu må undvære:
”Skolen har i det hele taget tacklet situationen fortrinligt. Det gælder både lærere og elever. Antallet af kreative, sjove og brugbare initiativer, som alle sammen bidrager til at holde os samlet hver for sig, er overvældende. Man kommer ikke udenom, at højskoleånden har taget skade, men det gør mig stolt af kunne kalde mig selv for højskoleelev, når vi sammen har formået at holde den i live.” Kristian Halkjær Schlüter, elev på Rønde Højskole.
Opblomstring af fællesskaber på tværs af højskoler
Udsigten til ikke at kunne gennemføre deres lange kursus på højskolen har samlet over 3000 nuværende højskoleelever i gruppen ”Højskolernes opråb”, med ønsket om at gøre opmærksom på højskolerne i genåbningsfasens politiske arbejde.
Det er dog ikke kun nuværende elever, der har dannet et fællesskab på tværs af højskoler i denne tid. Også lærere fra mange forskellige højskoler har fundet sammen i et online fællesskab, der oprindeligt omhandlede undervisningsgreb og erfaringsudveksling, men som i denne tid har fungeret som sparringsrum om pædagogisk praksis under Corona-krisen.