Sæt fokus på Europa med Peter & Elena

Publiceret 04-05-2020
Pædagogik og udvikling

Igen i år kan FFD tilbyde støtte til foredrag eller en hel undervisningsdag med Vores Europa (aka Peter og Elena).

Vores Europa på din højskole

Vi er så heldige, at FFD igen i år kan tilbyde støtte til foredrag fra Vores Europa med hjælp fra Europa-Nævnet.

Vores Europa består af Peter Laugesen og Elena Askløf, som siden 2013 har rejst Europa tyndt og lavet foredrag og undervisning på danske højskoler. I 2019 spillede de en stor rolle i udviklingen af højskolernes Young Europe is Voting arrangement på Ungdomsøen, hvor de også var værter.

Deres formidling af EU-emner gennem personlige fortællinger, fotografier og videoreportager fra deres rejser, fanger eleverne og gør svært stof levende og vedkommende.

I år tilbyder FFD støtte til to formater:

Tilbud 1: Foredrag – Lad os tale om Europa

Foredraget varer 90 minutter og omhandler de største problemstillinger for unge i Europa lige nu: klima, identitet, migration, arbejdsløshed og EU’s fremtid. Eleverne møder historier, film og billeder fra det Europa, Peter og Elena har mødt på deres rejser, og involveres løbende i oplægget gennem spørgsmål, de skal tage stilling til og diskutere i grupper.

Tilbud 2: Skoleovertagelse: Ungdommens Europa - Hvordan skaber vi forandringer i Europa?

Undervisningsdagen varer som udgangspunkt en hel dag fra morgen til eftermiddag. Tiden kalder på, at vi på deltagerdemokratisk vis engagerer os i udformningen af Europas fremtid, men hvorfor og hvordan? Dagen sætter fokus på Europa i dag, ung aktivisme og det personlige narrativ som drivkraft for engagement i omverdenen. Der vil både være oplæg, gruppearbejde, kreative øvelser, debat og samtale i plenum.

Book et oplæg

Kontakt Peter & Elena direkte, for at aftale nærmere om et oplæg eller undervisningsdag, via mail:  kontakt@voreseuropa.dk  eller telefon: 2654 4698.

Læs mere om Vores Europa på FFD’s hjemmeside

Refundering af udgifter

Højskolen booker direkte hos Vores Europa og kan herefter søge om refundering af hele eller dele af honorarudgifterne.

Transport afholdes af skolen.

Kontakt Daniel Aleksander Kern for mere info:  dk@ffd.dk  eller telefon 2027 0881

Inspiration til undervisning om EU og Europa

Vi har samlet en række tilbud og links til dig, der mangler inspiration til at undervise om EU og Europa, hvor du bl.a. kan finde følgende:

  • Eventpulje: søg FFD op til 20.000 kr. til at udvikle og afholde EU-relaterede arrangementer.
  • Rollespil og video om populisme i Europa - en temapakke, der afdækker populismens sande natur og konsekvenser.
  • Dialogspil om Verdensmålene.

  Find inspiration til at undervise om EU og Europa