Der er skrald på højskolernes affaldssortering

Publiceret 01-11-2020
Bæredygtighed Pædagogik og udvikling

Flere højskoler bliver udfordrede, når det kommer til affaldssortering. Dels er det svært at arbejde pædagogisk med, dels er det dyrt. Alligevel bliver der sorteret på livet løs. I dag sorterer 1/3-del af landets højskoler deres affald i flere kategorier, end det er påkrævet, mens 50 % arbejder pædagogisk med affaldssortering.

Ny undersøgelse viser, 1/3-del af højskolerne sorterer deres affald i flere kategorier end det bliver krævet af dem, selvom det både er svært at arbejde pædagogisk med og enormt dyrt. Alligevel arbejder 50 % af landets højskoler pædagogisk med affaldssortering. Foto: Vestjyllands Højskole

Af Johannes Schønau, Bæredygtighedskonsulent i FFD

Et fælles ansvar at gøre genbrugspladsen til en værdicentral

Affaldssortering har aldrig stået øverst på listen over hotte emner til et middagsselskab. Dels er der tale om noget, man ønsker at skille sig af med, og dels er det ofte forbundet med, at man skal yde en ekstra indsats. Men i løbet af de seneste år er affald blevet til ressourcer og ordet ”genbrugsplads” er flere steder skiftet ud med ”værdicentral”. I takt med udviklingen er ønsket om at bidrage til samfundet, og hjælpe de unge med at ændre adfærd, også kommet ind på de fleste højskoler.

Næsten 50 % af landets højskoler arbejder pædagogisk med affaldssortering, viser en ny undersøgelse blandt højskolerne. I en kombination af at italesætte ressourcernes værdi, konsekvenser over for både klima og miljø og ikke mindst vigtigheden i det fælles ansvar, lykkes det ofte med nudging, adfærdsændringer og smarte løsninger at forandre konventionelle måder at smide ud på og i stedet tage et bæredygtigt ansvar.

I en kombination af at italesætte ressourcernes værdi, konsekvenser over for både klima og miljø og ikke mindst vigtigheden i det fælles ansvar, lykkes det ofte med nudging, adfærdsændringer og smarte løsninger at forandre konventionelle måder at smide ud på og i stedet tage et bæredygtigt ansvar.

Johannes Schønau, Bæredygtighedskonsulent i FFD om højskolernes indsats over for affaldssortering

Vejle Idrætshøjskole har de taget konsekvensen og fjernet alle skraldespande på elevværelserne og samtidig indført indendørs ”genbrugscentraler” på gangene. På flere andre højskoler har de beholdt affaldsspanden på værelset, men uden en pose i. Skraldespanden tager dermed kun det rene, tørre affald, som bliver sorteret i op til 15 kategorier på de centrale stationer i forbindelse med værelsesrengøring. Begge dele små tiltag, der skal gøre det nemmere at sørge for en effektiv affaldssortering.

Grøn spand: madaffald. Sort spand: metal. Lilla spand: pant. Rækken af spande er lang. Der er mange farver og kategorier at holde styr på. Og det er en udfordring. Indimellem havner en stor portion skrald i den store spand til restaffald, og derfor kræver en god håndtering af affald også, at eleverne sættes ind i bl.a. fordele ved at sortere. På Vrå Højskole har de gjort affaldssortering til en naturlig del af den ”velkomstpakke” eleverne får når de starter på højskolen, så skrald er på linje med alt det øvrige, der skal introduceres til.

Læs mere om Bæredygtighed er for alvor kommet på højskoleskemaet

Sorterer mere end påkrævet trods økonomi, møje og besvær

Når flere højskoler vælger at gå ind i dette besværlige arbejde, er det fordi de gerne vil og føler sig forpligtede til at lære deres elever at tage et bæredygtigt ansvar. Dette endda på trods af både høje økonomiske omkostninger og besvær.

De fleste højskoler befinder sig i kategorien ”erhverv”, når det kommer til affaldssortering. Det betyder i praksis, at højskolen må sortere i færre kategorier end det forventes af en privat husstand. Højskolen skal som regel desuden betale for hvert besøg på den lokale genbrugsstation. Derfor vil det oftest være mere økonomisk rentabelt for højskolen at droppe affaldssortering og smide alt skolens affald i egen container med restaffald. Den bliver afregnet pr. ton og tømmes, når den er fuld. En yderligere håndtering og sortering på skolen koster ekstra mandetimer for pedelafdelingen, samt eventuelle udgifter forbundet med etableringen af et sorteringsanlæg.

Når flere højskoler vælger at gå ind i dette besværlige arbejde, er det fordi de gerne vil og føler sig forpligtede til at lære deres elever at tage et bæredygtigt ansvar. Dette endda på trods af både høje økonomiske omkostninger og besvær.

Kilde: spørgeskemaundersøgelse blandt landets højskoler udarbejdet af FFD i 2020.

Alligevel går 1/3-del af landets højskoler den anden vej og sorterer mere end det forventes af dem.

Bio-affald, madspildsmåling, kompost og permakultur-haver hitter

Også det organiske affald fra køkkenet og spisesalen er en praktisk og økonomisk udfordring, hvis man som højskole vælger den bæredygtige løsning. Alligevel sender 50 % af landets højskoler deres organiske affald til et biogasanlæg, selvom det ofte ville være billigere at sende det med det øvrige restaffald. En velkendt løsning er afhentning fra Daka ReFood, der afhenter skolens organiske affald mod betaling og anvender det til biogas-produktion. Her får højskolen samtidig data tilbage om, hvor meget affald der er indleveret. På den måde kan højskolen følge med i, om de er blevet bedre til at minimere madspild.

Mulighederne er mange, men én ting er sikkert; affaldssortering vil fylde mere i fremtiden og her kan højskolerne bidrage med løsninger.

 

Andre højskoler vælger en anden vej og komposterer selv. Omkring 1/5-del af landets højskoler håndterer selv dele af deres organiske affald. På Den Internationale Højskole er de gået hele vejen. Bag køkkenet har højskolen etableret en stor genbrugsstation, hvor der er opstillet 24 kompostcontainere, som genererer kompost til skolens egen permakulturhave og dermed også bliver brugt til undervisning.

Læs mere om afhentning af madaffald af Daka ReFood

Alt det andet ragelse – samarbejd med lokalsamfundet

Der findes alligevel løsninger, der ikke behøver at koste noget. Flere jern- og skrot forhandlere tilbyder gratis opsætning og afhentning af en container til metalaffald. Hvis man sorterer yderligere, vil der faktisk være penge at tjene. Det er også værd at undersøge, om man, i samarbejde med lokalområdet, kunne få opstillet en tøjcontainer fra en af de mange NGO’er, der samler ind til genbrug.

Mulighederne er mange, men én ting er sikkert; affaldssortering vil fylde mere i fremtiden og her kan højskolerne bidrage med løsninger.

Fakta: Affaldssortering på højskolerne

33 % af landets højskoler sorterer deres affald i flere kategorier, end det forventes.

Kilde:  spørgeskemaundersøgelse blandt landets højskoler udarbejdet af FFD i 2020.

48 % af landets højskoler arbejder pædagogisk med affaldssortering.

Kilde:  spørgeskemaundersøgelse blandt landets højskoler udarbejdet af FFD i 2020.

50 % af landets højskoler sender deres organiske affald til et biogasanlæg.

Kilde:  spørgeskemaundersøgelse blandt landets højskoler udarbejdet af FFD i 2020.

18 % af landets højskoler komposterer selv organisk affald.

Kilde:  spørgeskemaundersøgelse blandt landets højskoler udarbejdet af FFD i 2020.