Kampagne launch - Livet er ikke det samme uden Højskolerne

Publiceret 28-10-2020
Kommunikation

EN HYLDEST TIL FÆLLESSKABET: Føler du også vores fællesskaber er udfordret for tiden? Selvom vi er sammen hver for sig, så er vi stadig et fællesskab. Det synes højskolerne, at vi skal hylde. Vil du være med?

Hvorfor? og hvorfor nu?

I løbet af efteråret 2019 formulerede foreningen og højskolerne en fælles grundfortælling og et kampagne-payoff, som nu skal fortælles højt: ”Livet er ikke det samme uden højskolerne”. Læs om kampagnen på www.ffd.dk/liveterikkedetsamme

I løbet af sommeren har du måske set kampagnen i forbindelse med annoncer for særlige sommeraktiviteter, seniorkurser og bæredygtighedsevents. Nu skruer vi op for trykket, ved at højskoler og højskoleelever går forrest med et budskab om, at "Hverdagen ville ikke være den samme uden fællesskabet". Vi mener, at tiden er moden til at gøre ekstra opmærksom på og hylde fællesskabet og vise fællesskabet og højskolebevægelsens mange ansigter.  

ALLE kan bidrage

Lav din egen version af 'X ville ikke være den samme uden Y' i vores online billedgenerator på livet.hojskolerne.dk.
Del den med én, som er vigtig for dig eller med de fællesskaber, du er en del af. Gør det gerne til dit profilbillede.

Vi samler billederne de næste 14 dage og viser fællesskabets mange ansigter og fortællinger. Det hele på trykkes på et kæmpebanner og udkommer i digitale collager på sociale medier. 

Alle højskoler kan desuden bestille gratis kampagnemateriale her: materiale.hojskolerne.dk (Hent kampagnemanual for inspiration)

Hvor kan du møde kampagnen?

Ud over på de sociale medier, hvor en masse højskoler og højskoleelever byder aktivt ind, så er kampagnen synlig på digitale skærme i byer, på Rådhuspladsen og på uddannelsesinstitutioner. 

I løbet af november udkommer 5 kampagnefilm, som primært vil blive anvendt på YouTube, Facebook og i biografen.

Endelig anvendes kampagnen til at understøtte de kommende udgivelser: nye kataloger og Højskolesangbogen.

 

Vil du vide mere

Læs om kampagnen her og følg #højskoleliv #LivetErIkkeDetSammeUdenHøjskolerne