Fælles opråb fra Skoledanmark: Samfundssind er meget mere end at hoste i ærmet

Publiceret 26-04-2021

KRONIK Det siges, at et samfund skal kendes på, hvordan det behandler sine svageste. Lige nu ser vi politikere, der uden at ryste på hånden inddrager opholdstilladelser for syriske flygtninge, herunder unge mennesker under uddannelse.

Skal unge mennesker sidde på udrejsecentre, mens klassekammeraterne kører studenterkørsel og fejrer deres ungdom og fremtid? Er det virkeligt i tråd med den danske folkestemning?

    

Det rimer dårligt, at børn i de danske skoler lærer om demokratisk dannelse og forpligtende fællesskaber, når vi samtidig fjerner unge med flygtningebaggrund fra deres uddannelser for at lade dem sidde i udrejsecentre. Det skriver formændene for de frie skoler og repræsentanter fra det danske skolefolk i en kronik i Berlingske i dag:

"Skal unge mennesker sidde på udrejsecentre, mens klassekammeraterne kører studenterkørsel og fejrer deres ungdom og fremtid? Er det virkeligt i tråd med den danske folkestemning? Ingen andre europæiske lande sender syriske flygtninge retur. Det fremkalder tvivl om de faktiske forhold, så hvorfor lader vi ikke tvivlen komme de forurettede til gode (flygtningene), som vi plejer i vores retsstat?"

Og sideløbende med denne virkelighed skal landets folkeskoler, friskoler, private grundskoler, efterskoler, højskoler, VUC´er, erhvervsskoler og gymnasier leve op til at udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder - det er fastsat ved lov. Hvordan hænger det sammen?

Modstrid med de danske værdier

"Det er farligt at kaste diskussionen om ’danskhed’ og ’danske værdier’ ind i den i forvejen ophedede debat, men det er vanskeligt at undgå," skriver skolefolket og påpeger, at situationen omkring de syriske flygtninge, der ender i udrejsecentre, fordi de hellere vil ender dér end i Syrien, anfægter det opdrag, vores skoler har fået via lovgivning:

"Vi skal opdrage eleverne til at leve i og medvirke til et samfund som det danske med frihed og folkestyre. Vi skal lære eleverne samfundssind, folkeoplysning og retsorden. Man kunne sammenfatte det med: vi skal lære eleverne ordentlighed. Hvordan rimer de smukke formålsparagraffer for vores uddannelser målrettet børn og unge med den virkelighed, de bliver præsenteret for på daglig basis? Skal unge mennesker sidde på udrejsecentre, mens klassekammeraterne kører studenterkørsel og fejrer deres ungdom og fremtid? Er det virkeligt i tråd med den danske folkestemning?"

Vi synes, det er overordentligt vanskeligt at se passivt på, at børn og unge med flygtningebaggrund fjernes fra de skoler og uddannelsesinstitutioner, vi har inviteret dem ind i, med visheden om, at de kommer til at opholde sig på ubestemt tid i danske udrejsecentre.

   

Og blikket rettes mod de politikere, der med den ene hånd står i spidsen for en stram udlændingepolitik, og med den anden påkalder sig retten til at definere, hvad der er dansk:

"Vi forstår os selv og de (ud)dannelsesinstitutioner, vi repræsenterer og bakker op om, som udtryk for en særlig dansk uddannelses- og oplysningstradition, der bygger på et dansk værdisæt, som springer ud af den historie, vi som land har."

Hvor er empatien?

"Vi synes, det er overordentligt vanskeligt at se passivt på, at børn og unge med flygtningebaggrund fjernes fra de skoler og uddannelsesinstitutioner, vi har inviteret dem ind i, med visheden om, at de kommer til at opholde sig på ubestemt tid i danske udrejsecentre. Børn og unge i Danmark har sædvanligvis krav på uddannelse. Når vi fjerner dét fra dem, fjerner vi deres muligheder for at dygtiggøre sig gennem undervisning, udvikle kompetencer, skabe relationer og blive hele mennesker.

Vi ser bydelsmødre, venskabsfamilier, frivillige fodboldtrænere og familier der samler affald i lokalområdet - slet og ret fordi mange gerne vil bidrage til ’det fælles’. Hvorfra stammer den hårde og fjendtlige retorik, som følges op af klippefast politisk handlekraft? Hvorfor risikerer man at blive latterliggjort, hvis man viser hjerte og empati?"

Læs hele kronikken her

Medunderskrivere

Peter Bendix Pedersen, formand for FRISKOLERNE, Vibeke Helms, næstformand for FRISKOLERNE, Torben Vind Rasmussen, formand for Efterskolerne, Lone Greve Petersen, næstformand for Efterskolerne, Lisbeth Trinskjær, formand for Højskolerne, Simon Lægsgaard Madsen, næstformand for Højskolerne, Per Paludan Hansen, formand for Dansk Folkeoplysnings Samråd, Carolina Magdalene Maier, sekretariatschef for Dansk Folkeoplysnings Samråd, Ingrid Ank, leder af Grundtvig-Akademiet, Kirsten M. Andersen, formand for Grundtvigsk Forum, Thorkild Bjerregaard, formand for Foreningen af kristne friskoler, Marie Ludvigsen, formand for Lilleskolernes Sammenslutning, Uffe Rostrup, formand for Frie Skolers Lærerforening, Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet, Birgitte Vedersø, formand for Danske Gymnasier, Tomas Kepler, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening, Ole Heinager, formand for Danske Erhvervsskoler og Gymnasier – Lederne, Annette Vilhelmsen, næstformand for Danske Erhvervsskoler og Gymnasier - Lederne, Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening, Dorte Lange, næstformand for Danmarks Lærerforening, Pernille Brøndum, Formand for Danske HF & VUC