Højskole Hacks

Publiceret 07-01-2021

Få gode råd i 56 Højskole Hacks fra forskellige engagerede lærere på landets højskoler. Tak til alle højskoler som medvirkede med indhold.

Højskole Hacks

Som et led i udviklingen af Højskolernes fælles kommunikation, der skaber trafik til højskolers egne kanaler, udviklede vi i efteråret 2019 projekt Højskole Hack, hvor alle højskoler fik tilbudt en professionel YouTube film.

Målet med Højskole Hakcs er at vise højskolelivet i stedet for at fortælle om det. Vi filmede højskolelærere, som giver en instruktion til noget som almindelige mennesker (især unge eller højskolens specifikke målgrupper) kan bruge i hverdagen, og som har et ophæng i et fag på en højskole. Det er højskolelæreren, som er i fokus i selve instruktionen. Mens elever udfører instruktionen. Pointen er ofte, at man ikke nødvendigvis gør det perfekt i starten, at man lærer af at fejle, og at det er sjovt at blive klogere i et fællesskab.

Ved at samle filmene på højskolernes fælles YouTube-kanal, så kan vi skabe en større fælles styrke. I stil med at hojskolerne.dk har en stærk position som portal for de enkelte højskolers kurser, så er det håbet, at hacks skaber en stærk position på film - og at nye lignende filmprojekter følger trop.

Stor bredde i emnerne

Der er produceret 56 Højskole Hack. De fordeler sig bredt over emner. Fordelt på vores hovedkategorier ser det således ud. Flere hack er placeret i flere kategorier.

Hoved kategori

Antal hack

Kunst og kreative fag

11

Musik, teater og dans

12

Humanistiske fag og sprog

4

Medier, samfund, politik og rejser

4

Naturen og naturvidenskab

11

Idræt, sport og gymnastik

10

Sundhed, mad og livsstil

8

Uddannelsesforberedelse

1

Bæredygtighed i fokus

Det springer i øjnene, at mange skole har valgt en bæredygtighedsvinkel, både i forbrug, men også i mentale spørgsmål.

Bliver de set?

Det korte svar er ja. Det er tydeligt, at hacks med konkrete anbefalinger har bedre og mere konstant trafik. Det er også tydeligt at de hacks, som bliver delt af højskolen, får en bedre start og mere konstant trafik.