Fleksjob og indefrosne feriemidler

Publiceret 01-03-2021

Husk at søge refusion for fleksjobberes feriepenge optjent i indefrysningsperioden.

Der er åben for indbetaling af feriepenge optjent i indefrysningsperioden fra 1. september 2019 - 31. august 2020 til Lønmodtagernes Feriemidler.

Det er derfor også vigtigt at huske at få søgt refusion fra kommunen for feriepengene. De fleste kommuner betinger sig at feriepengene er indbetalt før refusion kan søges, men der kan i så fald evt. vælges at indbetale feriemidlerne for enkelte medarbejdere.

Refusion fra kommunen søges i de fleste tilfælde på samme vis som den almindelige lønrefusion for pågældende fleksjobansatte, men er der tvivl omkring, hvordan skolen dokumenterer og søger refusionen, anbefaler vi, at skolen kontakter kommunen.

Fleksbarsel har slået fast, at feriepenge skal søges på optjeningstidspunktet. Hvis du ikke har fået søgt om refusion for feriepengene hos Fleksbarsel, kan der søges feriepenge som en regulering i de pågældende kvartaler – max 14 mdr. bagud.

Se mere om feriepenge