I 2012 vedtog Kulturministeriet en ny tilskudsbekendtgørelse, der trådte i kraft i forbindelse med overgangen til et nyt semester i august samme år. Bekendtgørelsen indebar blandt andet, at listen over eksterne skole- og uddannelsesforløb, som højskoleelever kan deltage i, blev udvidet med tilbuddet om danskuddannelse til voksne udlændinge. Det betød, at udlændinge nu har mulighed for at tage op til 15 timers danskundervisning, mens de går på højskole, og den nye bekendtgørelse har således åbnet muligheden for et styrket samarbejde mellem de danske højskoler og de regionale sprogcentre.
Lovændringen giver bedre mulighederfor at inddrage højskolens helt særlige læringsrum i integrationen af især unge flygtninge," fortæller Marie Bergmann fra Folkehøjskolernes Forening i Danmark. Hun er kontaktperson på området og har løbende fulgt udviklingen i det nye samarbejde mellem sprogcentre og højskoler.
Midt i en dansk højskoleverden
Når en flygtning i Danmark får midlertidig opholdstilladelse, bliver vedkommende også tilbudt et integrationsprogram. Programmet varierer fra kommune til kommune, men indebærer dog altid mulighed for 37 timers ugentlig aktivering. I flere af programmerne indgår et højskoleophold med sideløbende danskundervisning som en mulighed, og det tilbud er et stærkt supplement til sprogcenteret, forklarer Marie Bergmann:
"Mange af de unge flygtninge mangler et socialt liv, mens de er på sprogcentrene. Gennem integrationsprogrammets tilbud møder de andre flygtninge, men ikke nødvendigvis jævnaldrende unge, og derudover er de ofte meget alene, når de kommer hjem til den bolig, de har fået tilbudt gennem kommunen," fortæller hun.
På højskolen derimod vrimler det med jævnaldrende unge, der alle taler dansk. Og dermed kan de unge flygtninge supplere deres danskundervisning blot ved at være en del af livet på højskolen og tale dansk med de øvrige højskoleelever.
Marie Bergmann fortæller, at cirka 15 højskoler i alt samarbejder med sprogcentre om flygtninge på højskole. 17 forskellige kommuner har i en erfaringsopsamling fra 2012 udtalt sig om samarbejdet, og den samlede erfaring viser, at de unge er blevet mere selvstændige og har fået god forståelse for dansk kultur og samfund i løbet af højskoleopholdet.
"At kommunerne vælger at tilbyde flygtninge et højskoleophold skyldes positive resultater i forhold til sproglig udvikling, netværksdannelse og ensomhedsproblematikker, ligesom mange af kommunerne ser store integrationsfordele ved samarbejdet," påpeger Marie Bergmann.
Hvor sprogcenteret stopper og højskolen begynder
Men samarbejdet mellem højskoler, sprogcentre og kommuner ligger ikke altid lige for, og de respektive samarbejdspartnere er da på mange måder også helt forskellige i deres sammensætning og tilbud.
"Hvis en højskole er meget fokuseret på at imødekomme kommunernes ønsker, kan det blive på bekostning af højskolens hovedsigte. Faren er, at fokus flyttes fra det almene formål til det specifikke behov for at leve op til kommunernes ønsker om formalisering," forklarer Marie Bergmann og fortsætter:
"Der er gode muligheder for, at højskolernes særlige læringsrum bidrager til, at flygtninge rustes til at opfylde de krav, de stilles i integrationsfasen, hvis de skal gøre sig håb om permanent opholdstilladelse. Men hvis tiden på højskolen fyldes ud med modtagesamtaler, afklaringstilbud og udslusningsprocesser, er der risiko for, at det frie rum indskrænkes, og at højskoleoplevelsens karakter ændres. Og det ville være ærgerligt for de unges lyst og motivation til at lære, til at deltage og til at få nye venner og tale dansk - hvilket jo i sidste ende bidrager til integration."
I øjeblikket ligger bolden hos de enkelte højskoler og kommuner, der måtte være interesserede i at etablere et sprogcentersamarbejde. Der er masser af erfaring at hente gennem eksempelvis Folkehøjskolernes Forening og DFUNK (Dansk Flygtningehjælps Ungenetværk), og derfor opfordrer Marie Bergmann alle interesserede i at undersøge mulighederne for et samarbejde nærmere.
"Hvis man som højskole ser potentiale i et flygtningeprojekt, er det bare at tage kontakt til det nærmeste sprogcenter og undersøge mulighederne for et samarbejde nærmere. Der er efterhånden rigtig mange, der har gjort sig erfaringer med et sprogcentersamarbejde, og de erfaringer skal man jo bare trække løs på," slutter hun.
Kort og godt
- En flygtning må følge én af de tre udbudte danskuddannelser maksimalt 15 timer om ugen under et højskoleophold. Dette kan enten foregå på højskolen eller på et sprogcenter i nærheden.
- Kommunen kan bevilge egenbetalingen af et højskoleophold på maksimalt 26 uger efter integrationslovens §23f, stk. 5.
- Staten refunderer 50 % af udgifterne til opholdet, jf. integrationslovens §45, stk. 2.
Vil du vide mere: