Bliv et folk

Foto: Ewa Smuk Stratenwerth

Højskolerne forbandt det praktiske og det intellektuelle og forandrede således Danmark fra et klassesamfund til et demokratisk-humanistisk samfund – til ét folk. Iben Benedikte Valentin Jensen optegner højskolens historiske rolle og kritiserer den aktuelle akademisering af uddannelsesverdenen. Bliv et folk er en del af bogserien Højskolens 10 bud, som undersøger højskolens DNA i fortid og fremtid.

"Livet gror kun, hvor modsætninger holdes fast, spændt op imod hinanden."

Iben Benedikte Valentin Jensen, Cand.pæd. og lektor på læreruddannelsen UCC Bornholm.

”Højskolebevægelsen er et resultat af oplysningstiden. Men den er samtidig også en kritik af den og en direkte reaktion mod samtidens idealistiske dyrkelse af fornuften”. Sådan skriver Iben Benedikte Valentin Jensen i Bliv et folk. Højskolerne forbandt det praktiske og det intellektuelle og forandrede således Danmark fra et klassesamfund til et demokratisk-humanistisk samfund til ét folk.

Iben Benedikte Valentin Jensen optegner højskolens historiske rolle og kritiserer den aktuelle akademisering af uddannelsesverdenen. Og fire fortællinger viser højskolens arbejde med folkelig oplysning i dag.

Nødvendigheden af en folkelig oplysning

I Bliv et folk bliver der sat fokus på nødvendigheden af en folkelig oplysning og et fælles sprog for hele befolkningen, så der ikke opstår skel mellem magten og almuen. Vi må ikke tage livsoplysningen for givet, ”Højskolebevægelsen og folkelighedsbegrebet er som sådan en protestbevægelse, der skal opdages på ny, hele tiden og af hver ny generation”, skriver Iben Benedikte Valentin.

”Et land må forbinde ånd og hånd, følelser og fornuft, frihed og fællesskab, hvis det vil blive og forblive et folk.”

Iben Benedikte Valentin Jensen, i bogen Bliv et folk

Folkets skole – for og med hinanden

Sådan beskriver Monika Andersson S:ta Maria folkhögskola i Malmö, Sverige, hvor hun selv er rektor. I sin fortælling Folkets skole - for og med hinanden deler hun ud om livet på skolen, hvor det handler om at være og leve værdigrundlaget ud fra devisen “at lytte til dem, der ikke bliver hørt, og at se dem, der ikke bliver set”.

I tre øvrige fortællinger fra højskoler i både Danmark og verden, giver forskellige højskolemennesker deres bud på, hvordan højskolen i dag arbejder med folkelig oplysning. I fortælllingen Lad os plante roser, besøger vi Den Økologiske Højskole i Polen, hvor grundlægger Ewa Smuk Stratenwerth udfolder, hvordan arbejdet med bæredygtighed kan skabe fælles forståelser og fungere samlende for eleverne.

“At lytte til dem, der ikke bliver hørt, og at se dem, der ikke bliver set”

Monika Andersson, rektor S:ta Maria folkhögskola i Malmö, Sverige

Læs også om forstander på Brandbjerg Højskole, Simon Lægsgaards, fortælling om Mangfoldighed af nød fra dengang han overtog ledelsen af en skole, der skulle genopbygges fra grunden eller når Thue Kjærhus beskriver Højskolens rødder, og hvordan de på Rønshoved Højskole både trækker på det tyske begreb Bildung og Grundtvigs forståelse af det folkelige.

Højskolens 10 bud - en bogserie

Højskolens 10 bud er en serie på 11 korte bøger, hvoraf Bliv et folk er bind 10. Hvert bind undersøger et kendetegn ved højskolen, dets relevans i fortiden og for fremtiden, for Danmark og den omgivende verden, og hvordan det bringes i spil i højskolens praksis i dag.

Læs mere om hele bogserien

Lær med kroppen

Højskolens 10 bud er en serie på 11 korte bøger, hvoraf Bliv et folk er bind 10.

 

Køb i webshoppen

Om Iben Benedikte Valentin Jensen

Cand.pæd. og lektor på læreruddannelsen UCC Bornholm. Læreruddannet på Aarhus Seminarium 1991. Tidligere lektor på UC Syddanmark og har desuden været gæstelærer på universiteter i Japan, Storbritannien og Belgien.

Flittig bidragyder til den pædagogiske debat i Danmark.

Var en af hovedkræfterne bag Forlaget Nyt Askov.

Forfatter til blandt andet Tag ansvar: opgør med læringstyranniet (2016) og Find din faglige stolthed (2015).

Bogserie: Højskolens 10 bud

Skaf hele bogserien Højskolens 10 bud i et eksklusivt bokssæt, som indeholder alle 11 bind i jubilæumsbogserien.

 

Læs mere og køb hele bokssættet

Måske er du også interesseret i..

Bind 0 - Strejftog i højskolernes idéhistorie

Folkehøjskolen i 175 år. Af Ove Korsgaard.

Køb bogen

Bind 7 - Fortæl historier

Om historiefortælling. Af Hanne Kirk.

Køb bogen

Bind 8 - Lær sammen

Om social læring.
Af Johan Lövgren. 

Køb bogen

 

Bind 9 - Lær med kroppen

Om den kropslige læring.
Af Helle Winther.

Køb bogen