Inspiration

Bog: Georgios Marinos & Peter Andreas Nielsen (red.): Bæredygtig Udvikling

Denne undervisningsbog, hovedsagelig skrevet til gymnasieelever, giver en grundig og letforståelig indføring i teorier og problemstillinger i en global udvikling, i henhold til verdensmålene. 

Den er skrevet af 30 unge studerende på udviklingsstudier til de unge i et nutidigt, letforståeligt sprog og kan læses i nedslag eller fra ende til anden. Du kan enten bruge den til at udvikle dit eget fundament af basisviden, eller som omlæg for diskussioner på holdet.

Bogen udkom i maj 2019, med forord af Mogens Lykketoft & Ha-Joon Chang.

Søren LaCour, Vallekilde Højskole

Vallekilde Højskole startede Clean Out Loud i 2011.

Bag projektet står elever fra fagene Event & Lederskab og Design & Maker, som har til opgave at motivere festivalgængerne til at rydde op efter sig selv.

Gennem motivation og et forpligtende fællesskab arbejder eleverne med at skabe en kulturændring i forhold til affaldskulturen.

Søren LaCour ser forløbet med at lade eleverne opbygge, udtænke og afvikle events som et oplagt redskab til at give dem ejerskab i budskabet om bæredygtighed: De opnår en synlig stolthed i at vise andre hvad de har gjort.

Og så er guleroden også vigtig. Her er det en forhåndreservet festivalplads.

Faget arbejder med de forskellige events under Clean out Loud, opbygning og afvikling, og eleverne trænes i at kommunikere et budskab, samarbejde og indgå i et større team.

Læs mere

 Anna Østergaard Laursen, Suhrs Højskole

Anna underviser i Suhrs Food Race, der er et samarbejde mellem Suhrs Højskole og Roskilde festival. Orienteringsløbet giver festival-deltagerne mulighed for at løbe sig til en hotdog. Alle ingredienser i en hotdog lægges i en afstand fra start/mål der svarer til dets CO2-aftryk.

Jo større CO2-aftryk, jo mere skal man yde. Orienteringsløbet ligger på campingområdet på Roskilde Festival og afvikles af højskolens elever. Rent praktisk er det brik, der beskriver ingrediensen, der ligger på posten. Denne brik veksles ved løbets afslutning til den enkelte ingrediens.

Louise Matthiesen, Suhr Højskole

På faget Omstillingsagent har Louise spillet Væredygtighedsspillet med eleverne. Spillet indeholder ca. 50 konkrete spørgsmål til eftertanke. Eks. ”Er vækst nødvendigt?” eller ”Skaber krig fred?”.

Et spil tager ca. 45 minutter og åbner for en god dialog mellem de deltagende. Louises erfaring er, at spillet satte konkrete tanker i gang på det personlige niveau hos eleverne. Man opfordres til at være ærlig. Disse rammer giver de unge en mulighed for at sætte ord på svære emner som f.eks. klimadepression. Emner der er svære at tale med forældre om, men som spillet giver rum til.

Læs mere

Laura Troi, Suhrs Højskole

Laura underviser i faget Omstillingsagent. Som en del af dette fag, har Laura undervist i Nudging, og flere af elevernes gode idéer, er efterfølgende blevet implementeret på højskolen. Det kunne f.eks. være hvordan man indretter et rum, så brugerne tager de rigtige, bæredygtige valg.

”Ofte er det motivationen der mangler for at tage det bæredygtige valg. Men små skub og viden om adfærd og forhindringer for adfærdsændringer kan sætte skub i meget. Dette er en vigtig nøgle for at forstå hvorfor det er så svært at implementere bæredygtighed”, siger Laura Troi.

En af de store energi-syndere på en højskole kan være ovnen til brænding i keramik-undervisning.

Men måske er det ikke alt der skal brændes. Hvis man forlænger prosessen fra prototype til færdigt produkt, undgås mange "halvfærdige" kreationer.

Karsten Lund, Vejle Idrætshøjskole

Vejle Idrætshøjskole afviklede et inspiratorium for alle skolens elever, der skulle skubbe til elevernes forbrug og gerne medføre adfærdsændringer.

En hel dag, hvor eleverne, i samarbejde med skolens personale kiggede på egen adfærd og på, hvor højskolen kunne skære på forbruget.

Herunder finder du deres slides til inspiration for en tema-dag på din højskole.

Slides

Ofte er der et par sæder til overs, når studietursbussen kører. Men den lige så godt kunne være fyldt ud med andre, der gerne vil ud og se verden.

Hvorfor ikke udbyde disse sæder på GoMore? Her giver du et medmenneske en mulighed for et billigt lift og et lille indblik i højskoleverdenen, samtidig med du gør noget godt for miljøet.

GoMore er en online samkørsels-tjeneste, hvor man som registret medlem kan tilbyde eller søge et lift mellem to destinationer mod betaling. følg linket eller spørg dine elever hvordan det virker.

GoMore.dk

DSB arbejder på gøre det lettere for højskoler at benytte toget på studieture ned igennem Europa.

DSB hjælper med booking af billetter og gør det lettere for jer at planlægge turen. Skriv til special@dsb.dk for yderligere information.

Flytransport er den markant mest belastende rejseform, men nogle destinationer kan ikke nås med bus.

Hvis man som højskole er nødsaget til at flyve på studietur, og samtidig gerne vil sætte fokus flyrejser og CO2-udslip, kan man vælge at støtte Højskoleskoven.

Nogle skoler vil lægge et mindre beløb på elevernes egenbetaling for studieturen. Nogle vil lade det være op til den enkelte elev, om de ønsker at kompensere.

Vigtigst er det, at diskussionen tages og dilemmaet i den nødvendige flyrejse og CO2-beslastningen bliver belyst over for eleverne.

Læs mere

Nis Rømer, Kunsthøjskolen i Holbæk

I 1960erne samledes flere tusind mennesker til demonstration mod den stigende oprustning af atomvåben i øst og vest. Den første af disse marcher startede i Holbæk på initiativ fra en højskolelærer.

Det blev en folkelig bevægelse der ændrede Danmark. I dag bruger Nis Rømer den selvsamme rute, som afsæt for drøftelse af nutidens udfordringer.  Nogle gange bruges ruten til en walk n´ talk om nutidens udfordringer, andre gange samles skrald eller samles svampe.

Dybden i historien og i fortællingen om atommarcher giver vandringen en ny relevans.

Michael Nielen, Kunsthøjskolen Holbæk

På kunsthøjskolen i Holbæk gør man "ikke rent efter sig", når semestret er slut; Man gør klar og giver plads til de næste der kommer. Dette ordvalg er ikke tilfældigt. Her er en del af værdisættet nemlig, at vi kun har tingene (og verden) til låns.

Eleverne indgår, både på skolen og i livet, i en cyklus, og det ønsker vi at trække helt frem; også i vores brug af ord.

”Det er vigtigt for os at skabe nogle troværdige rammer. Disse rammer vil smitte af og give dem mod og lyst til adfærdsændringer i deres eget liv. Vi har en vilje til at vise en retning. F.eks. vegetarisk mad. Det er ikke sikkert de tager dem med umiddelbart efter, men vil helt sikkert reflektere over det senere i deres liv”.

Ole Blenkov, Højskolen for bevidsthedsudvikling

"På højskolen for bevidsthedsudvikling arbejder vi både med det ydre og det indre miljø. Vores udgangspunkt er, at hvis vi skal rydde op på kloden, er vi i lige så høj grad nødt til at få ryddet op i vores eget indre.

Det er skeletterne i skabet hos den enkelte, som giver overforbrug og manglende respekt for miljøet. Stress er vor tids største folkesygdom, den afsætter varige kemiske ar i nervesystemet. Når vi reducerer stressniveauet, får vi mere energi og motivation til at tage os af omgivelserne.

Vi mener, at et bæredygtigt indre miljø er forudsætningen for et bæredygtigt ydre miljø, og derfor anvender vi alle tænkelige metoder til at skabe en god balance i det indre, så vi har overskud og mulighed for at fokusere på det ydre. Man må være den forandring, som man ønsker sig af verden".

Kenneth Retslov, Idrætshøjskolen Bosei

Idræts Højskolen Bosei er en dansk højskole med et japansk twist. Derfor er mange af skolens elever også fascinerede af den japanske manga og internetfænomener. Kenneth oplever at denne kultur ofte er springbræt til eleverne måde at kommunikere på i det offentlige rum. Eleverne selv bruger memes til nudging af hinanden, når der opfordres til at rydde op eller slukke lyset.

Kenneth ser det som en vigtig pointe, at det sprog vi som skoler bruger, når vi taler adfærdsændringer, er elevernes eget sprog. Vi må kende vores målgruppe, før vi kan kommunikere.

Prøv at sætte et møde op mellem højskoleelever og eksempelvis den lokale konventionelle landmand; uden en højskolelærer tilstede.

Ofte forventer eleverne at de kan skjule deres fordomme og gemme sig bag højskolelærerens initiativ. Men uden denne mellemmand kan mødet få en anden ærlighed og respons.