Hjælp flygtninge lyder opfordringen til alle folkehøjskoler i Norden

Publiceret 24-09-2015
Højskolenyt

Nordisk Folkehøjskoleråd opfordrer i en fælles udtalelse alle Nordens højskoler til at tage initiativer til forbedring af flygtninges vilkår

Nordisk Folkehøjskoleråd, der er nordens ældste folkeoplysningsnetværk, opfordrer højskolerne i hele norden til at gøre en indsats for at forbedre flygtninges vilkår.

Derudover opfordrer rådet også det politiske niveau til at udvise større lederskab for at undgå en humanitær katastrofe. 

I en fælles udtalelse lyder det:

"Europa står med den nuværende flygtningesituation over for en humanitær katastrofe. Nordisk Folkehøjskoleråd anmoder derfor alle politikere og aktører i Norden om at tage medansvar og udvise lederskab. Vi opfordrer alle højskoler i Norden til i overensstemmelse med højskolens tradition at vise storsind ved at handle og tage initiativer til forbedring af flygtninges vilkår. Der er behov for en indsats her og nu, men også brug for at tænke langsigtet. Folkehøjskolerne i Norden kan bidrage med både dannelse, uddannelse og medmenneskelighed."

Læs mere om FFDs fokus på flygtninge her: