Højskolen skal være mere end 'morgentøffere' og fællessang

Publiceret 25-01-2018
Højskolenyt

REPORTAGE. Grundtvigs Højskole har fået midler fra FFD til at udvikle en café, der skal binde Hillerøds mange ungegrupper sammen. Vi skal møde en af hovederne bag projektet, der mener, at højskolen skal blande sig aktivt i samfundet for at kunne udvikle sig.

Søren Lerche i Streetlab Hillerød, hvor Café Hilleroden ligger.


Bag om et folkeoplysningsprojekt

På bagsiden af nogle gamle haller finder jeg indgangen til det gadeidræts-laboratorium, hvor Café Hilleroden er placeret. Lokalerne er et patchwork af genbrug fra byens mange institutioner og foreninger, der har doneret alt fra gamle køkkenelementer til brugte skateramper, sofaer og biblioteksbøger.

Midt i de skødesløst indrettede haller, der er dekoreret med graffiti og flydermøbler, står et flygel og skæmmer de ellers meget klare vibrationer af klassisk ungdomsklub. Måske er det netop denne kontrast, der gør det tydeligt, at der er noget højskole med i spillet.

 

Projektlancering på hjul

Jeg har en aftale med Søren Lerche, der er lærer på Grundtvigs Højskole og står i spidsen for folkeoplysningsprojektet Cafe Hilleroden, som er søttet af FFD. Ambitionen er at skabe en platform, hvor unge kan mødes på tværs af skoler, interesser og baggrund og være sammen om et fælles tredje:

”De unge er tilknyttet en bestemt skole, gymnasie eller byområde, så grupperingerne bliver let låst lidt fast i hvem de er, og hvad Hillerød er for dem. Med cafeen får de et sted, hvor de kan udvikle deres egen by og fremme medborgerskab. Vi vil gerne give dem et talerør, så kommunen og andre aktører lytter til dem og støtter op om den stemme, ungdommen har”, siger Søren.

Han er uddannet i Kommunikation og Kultur/sprogmødestudier fra RUC og underviser på Grundtvigs Højskole i faget ”Gør en forskel”, som er udgangspunkt for de mange aktiviteter, skolen arrangerer i det lokale byrum. Det var fx efterårsholdets elever, der var med til at lancere Café Hilleroden med et rullende optog, hvor 80 af byens borgere samledes for at rulle/trille/cykle genem byen ledsaget af lydcykler med høj musik og flyers med info om den kommende cafe.

Siden caféens officielle åbning i starten af december, har der været liv i lokalerne og i de gode ideer. Projektet har blandt andet gjort det muligt at uddanne en gruppe unge street-mentorer, der er blevet klædt på til at kunne lære deres hobbyer fra sig. Et tiltag, der formåede at samle en flok unge i aldersspændet 12-35 år med vidt forskellige baggrunde, hvilket understøtter visionen om at binde byens unge sammen om nogle fælles projekter. 

Et særligt fællesskab

En 14-årig fyr er netop ankommet og begynder at køre på løbehjul på ramperne. Phillip er en af de unge, der kommer hyppigt i løbet af ugen med sit løbehjul under armen. Da jeg spørger ham, hvorfor han kan lide at komme her, svarer han uden at tøve ”Fedt fællesskab” og tilføjer, at: ”Her kan man bare være og gøre, hvad man har lyst til. Man stoler på dem, der kommer her.” Hans venner støder til senere, siger han, men ind til da småsnakker han lidt med de andre, der er begyndt at drysse ind i mellemtiden.

Og det er netop fællesskabet og de socialpædagogiske indsatser, der ifølge Søren gør, at højskolerne kan bidrage med noget helt unikt.

Jeg ser gerne, at højskoleånden udfolder sig i civilsamfundet også. Det er det, jeg brænder for. Jeg kan blive helt høj over det, vi skaber hernede. Det er ikke bare en café eller en skatehal. Der er nogle dybereliggende, samfundsmæssige udviklingstrin i det.

Søren Lerche, højskolelærer

Højskole 2.0

Siden Søren blev ansat på Grundtvigs Højskole for ti år siden, har han argumenteret for, at højskolen bliver nødt til at invitere folk ind og samtidig være aktivt skabende ude i samfundet, hvis skoleformen skal udvikle sig.

Han prøver derfor at supplere osteklokken – som han kalder højskolen – med et tilbud om at gøre en forskel lokalt:

Jeg vil håbe, at vi som højskole ikke kun blive morgentøffere og fællessang, men at vi også kan rekruttere de unge, der har lyst til at forandre vores samfund.

Søren Lerche, højskolelærer

Når han siger supplere er det, fordi han ved, at osteklokken har en afgørende betydning for mange af de unge, der vælger at tage på højskole. På Grundtvigs oplever han da også en svingende tilslutning til de lokale projekter fra elevgruppe til elevgruppe, men personligt føler han et ansvar for, at det er en vare, højskolen skal have på hylderne.

”De kulturelle og sociale indsatser afspejler det, højskolen er sat i verden for. Jeg mener, at det giver enormt meget tilbage til skolen, og vi giver enormt meget til byen. Det flugter med den måde, den moderne højskole burde være på. Det er ikke kun selvudvikling, hygge og fællesskab, vi skal tænke ind - vi skal også gøre eleverne til aktive samfundsborgere, der har mod på at gøre en forskel.”

Søren har i sin tid på Grundtvigs beskæftiget sig intensivt med, hvordan man bedst hjælper utilpassede unge og modarbejder bandekriminalitet og radikalisering. Temaer, der stadig optager ham, men på et mere forebyggende plan:

"Jeg brænder stadig for de kriminalitetstruede unge og for at hjælpe unge, der mistrives i skolen. Jeg vil gerne være med til at sikre, at de har nogle steder, hvor de bliver set og føler, at de er noget værd. I sidste ende er aktiviteterne hernede med til at forbygge splittelse, polarisering, kriminalitet og destruktiv adfærd. Man møder hinanden og har færre fordomme."

Der kommer i gennemsnit 50 unge om dagen i Café Hilleroden, og det er ikke svært at forstå hvorfor. Stedet er åbent og indbydende og de unge er i høj grad med til af definere aktiviteterne og de fysiske rammer. Du kan være 12 eller 30, og der er ikke nogle særlige forventninger eller forpligtelser. Men det betyder langt fra, at der er fravær af engagement. Meget tyder på, at Søren, højskoleeleverne og de mange frivillige har fundet en formel, der kan fremme fællesskab og medborgerskab i en by, der ellers er har tendens til splittelse.

Hvid du er blevet nysgerrig på, hvad der driver Søren Lerche, bragte Højskolebladet i 2015 et portrætintreview, der skildrer hans lidt atypiske vej ind i højskolen. Det beskriver også hans motivation for at arbejde med unges trivsel og forebyggelse af kriminalitet.

Læs portrættet her.

Den sociokulturelle landsby

Grundtvigs Højskole, Street-Lab og café Hilleroden er en del af initiviativet Den sociokulturelle landsby, hvor mere end 20 sociale og kulturelle initiativer i Hillerød handler og skaber sammen.

Ud over FFD's folkeoplysningspulje har SSP Hillerød bidraget med 20.000 kr til cafeen og en pædagog 5 timer om ugen, som kan hjælpe med at udvikle det pædagogiske arbejde i cafeen og indragelse af frivillige. Hun indgår også i højskolens undervisning.

 

Højskolens rolle i lokalsamfundet

I videoen herunder, beskriver Søren, hvorfor han mener, at højskolen bør engagere sig i det lokale liv og bringe skoleformens værdier ud af højskolerammen.

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Sådan søger du Folkeoplysningspuljen

Folkeoplysningspuljen giver midler til højskolernes arbejde med folkeoplysende aktiviteter i lokalområderne i Danmark.

Se retningslinjer og ansøgningsskema

Ansøgningsfrist 1. marts og 1. oktober

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies