Science-lærer: Højskolen er ikke på radaren hos kommende ingeniører

Publiceret 02-10-2018
Pædagogik og udvikling

REPORTAGE. På højskolerne er 3D-printere og lasercuttere begyndt at rykke ind i værkstederne, og eleverne byder den teknologiske 'gør-det-selv'-bølge velkommen. Spørgsmålet er, om de nye fag og faciliteter kan være med til at tiltrække en ny elevgruppe.

Naturfagligt netværksmøde på Rønde Højskole. Fra venstre: Martin Madsen og Lars Olesen (henholdsvis lærer og viceforstander på Vejle Idrætshøjskole).


DIY - tilsat moderne teknologi

”Vi er kommet med på en trend, vi ikke var klar over eksisterede,” siger Poul Abildgaard (Science-lærer på Rønde Højskole) og refererer til lokalet, vi sidder i, som på mange måder opfylder kriterierne for det, man i dag kalder et MakerSpace.

Foruden paraden af 3D printere, er rummet fyldt med værktøj, reservedele til robotter, og i et tilstødende depot står en lasercutter, der ligeledes kan benyttes af skolens elever.

Atmosfæren blødes op af et par store lænestole og et lille tekøkken, der inviterer til at hænge ud, spille spil eller læse en avis, mens andre eksperimenterer med de avancerede maskiner. 

16 lærere fra fem forskellige højskoler er samlet i Rønde til et naturfagligt netværksmøde med fokus på MakerSpaces, som er et hypet fænomen inden for naturvidenskab, innovation og teknologi. Ved MakerSpace forstås et kreativt værksted, hvor folk med interesse for IT, teknologi og videnskab mødes, udveksler idéer og skaber noget sammen. Tanken er, at alle kan tage del i den innovative proces, da det er idéerne, der driver værket. Helt lavpraktisk kan man kalde det moderne teknologis svar på en 'gør-det-selv'-kultur.

Og selvom flere højskoler har oprustet på maskiner og faciliteter og i stigendde grad udbyder teknik-, maker- og natufag, står bevægelsen overfor en potentiel fælles udfordring i at tiltrække naturfagligt interesserede elever.

"Hvis ikke flere højskoler udbyder Science, får vi svært ved at nå ud til den type elever. Som det er nu, er vi ikke inde på radaren hos kommende ingeniører," siger Poul, der ligger vægt på, at højskolens Science-undervisning altid skal have en krog i virkeligheden og skabe rum for videnskabsteoretiske, -historiske og -etiske diskussioner.

Dagens netværksmøde lægger op til, at lærerne med hver deres faglige udgangspunkt, deler egne erfaringer og pædagogiske tilgange til arbejdet med naturfag, teknologi og åbne værksteder på højskolerne.
 

Jagten på nye elevgrupper

I højskoleverdenen bliver ånden ofte fremstillet som det 'fine' - det vil vi gerne lave om på.

Kåre Birk, Underviser i Møbel, Rum og Produktdesign på DSDH

Selvom temaet for netværksmødet tager udgangspunkt i Maker-kulturen, giver lærernes oplæg anledning til en mere generel diskussion om, hvorfor vi som højskoler skal fokusere på naturfagene – og hvordan.

"Det kan kun gå for langsomt med at gøre højskolen relevant for naturfagligt interesserede elever", siger Poul, der underviser i Science på Rønde Højskole. For ham er fagene en essentiel del af den almene dannelse, og science-området bør derfor ikke opfattes som en boble for sig.

På Rønde tiltrækker Science-linjen både elever, der ikke ved, hvad de vil, og elever, der er meget specifikke i deres naturvidenskabelige retning. Et vilkår, der skærper lærerenes opmærksomhed på at åbne feltet op og vække nysgerrighed og forundring hos de unge uanset forudsætninger:

"Elever med naturvidenskabelig baggrund er ikke tynget af optagelsesprøver eller karakterkrav på universitetet, så de vælger ikke højskolen ud fra et studieforberedende argument. De søger noget andet, og så er vores opgave også en anden. Vi skal få dem til at tro på, at de kan, og frigøre dem fra eventuelle barrierer," siger Daniel Buck, der er uddannet ingeniør og underviser i Science sammen med Poul.

Fra FFD's side er skolernes overvejelser om naturfag og nye målgrupper vigtige, mener udviklingskonsulent Helle Skovmose:

"Det er spændende at diskutere, hvorvidt det vigtigste er, at højskolen tiltrækker naturfagligt interesserede unge, eller om opgaven ligger i at vække elevernes naturfaglige interesse, når de er på højskolen? Vil vi begge dele, og kan vi det, ved at lade os inspirere af MakerSpace-tilgangen? Flere højskoler har allerede taget tilgangen til sig og mener, at det understøtter den trend, der er omkring håndens arbejde og dét at skabe selv. Den er en stor del af Højskolens virke og nu også en trend, vi kan se blandt unge," siger hun.

En pointe, der også understreges af Kåre Birk fra Den Skandinaviske Designhøjskole (DSDH). Han underviser i Møbel, Rum og Produktdesign, og ifølge Kåre, giver Maker-fagene mulighed for i højere grad at tilgodese skabertrang og forene to centrale dele af højskolenkulturen - hånd og ånd: 

"I højskoleverdenen bliver ånden ofte fremstillet som det 'fine' - det vil vi gerne lave om på", siger han.

Eksperimenterende læringsrum

I de tilstødende lokaler er Science-eleverne ved at løse dagens opgave: de skal bygge en maskine, der på bedste Storm P-manér kan erstatte en app, de bruger i hverdagen.

Og mens de slæber metalrør, træ og værktøj fra pedellernes værksted, har samtalen til netværksmødet flyttet sig over i et mere pædagogisk dilemma omkring, hvad vi kalder de naturfaglige fag på højskolerne. Er 'Science' en afskrækkende eller misvisende betegnelse for det egentlige indhold, der i praksis ofte er meget åbent og styret af de pågældende elevers interesser, ideer og projekter. 

Ifølge Kåre (DSDH), er det vigtigt at omtale science- og maker-fagene, så de bliver tilgængelige for flere. På linjen Møbel, Rum og Produktdesign, gør han en dyd ud af at ryste elevernes læringsmønstre ved at fremelske det eksperimenterende fra Maker-kulturen. 

Et greb, de også tilslutter sig på Vallekilde Højskole:

"Den største opgave er at pille skolegangen ud af dem og få dem til at lave fejl. Vi vil gerne lære dem at arbejde som designere og at sætte processen før produktet," siger Miriam Ortwed, der underviser på Vallekildes Design & Maker-linje.

Et spørgsmål om overfladespænding 

Dagens program er ved at blive rundet af, da en elev kommer hen til vores bord i spisesalen: ”Hvorfor er det nu, vandet buler op over glasset, når man fylder det til kanten”, spørger hun og bliver lettet, da Poul bekræfter hendes tese om overfladespænding, som hun netop har givet videre til de andre elever. 

Episoden virker næsten tilrettelagt efter dagens diskussion om naturfaglighedens rolle i den almene dannelse.

På trods af skolernes forskellige faglige udgangspunkt, tegner sig et billede af et fælles formål om at opfordre eleverne til at forfølge deres interesser og forundring inden for det naturfaglige og teknologiske felt med påmindelsen om at bevare krogen til virkeligheden uden for undervisningslokalet.

Naturfagligt fokus

Med en bevilling fra Kulturministeriet har FFD fået mulighed for at øge opmærksomheden omkring naturfaglig dannelse på højskolerne.
I en artikelrække sætter vi fokus på skoler, der skaber nye fag, tiltrækker nye elev-og lærertyper og afsøger nye områder.

Formålet er at inspirere og vise den bredde, højskolen har - også på dette område. Mellem gastronomi, biologi og robotteknologi, opstår diskussionen om, hvad naturfaglighed er, og hvordan den kan bringes i spil på højskolerne.