Højskolernes samlede regnskaber for 2018

Publiceret 18-12-2019
Administration

Nu offentliggør FFD en analyse af højskolernes økonomiske forhold for 2018.

Regnskabsanalyse

Resultatet for de ikke kombinerede skoler viser bl.a. et samlet overskud for skoleformen på 21,6 mio. kr. ud fra, at 39 skoler har et positivt - og 19 skoler et negativt resultat i 2018.

Foruden resultatet, omhandler analysen indtægts- og udgiftsfordeling, balance og nøgletal, idet der også er foretaget en opdeling efter skolestørrelse.

I første omgang fokuserer analysen på de ikke kombinerede skoler. Men i analysen indgår en oversigt over de økonomiske forhold pr. årselev, hvor også tal fra de kombinerede skoler er medtaget. 

På hjemmesiden findes desuden en opstilling af skolers regnskabstal sat op efter stigende årselevtal. Tallene er som helhed hentet på Undervisningsministeriets regnskabsportal.

Ved spørgsmål, kontaktes Thor West.

Thor West Nielsen

Chefkonsulent
Rådgivning og administration

Rådgivning om love, regler og økonomi. Sekretær for bestyrelsen.