Sol og vind gør højskolerne selvforsynende

Publiceret 09-08-2020
Bæredygtighed Pædagogik og udvikling

Højskolerne er langt fra gået i sort, når det kommer til grøn omstilling. I dag producerer 45 % af landets folkehøjskoler selv alt eller dele af deres energi via solceller eller vindmøller, mens knap en tredjedel har valgt at skifte til en energiaftale, der understøtter den grønne omstilling.

Ny undersøgelse viser, 45 % af højskolerne selv producerer alt eller dele af deres strøm via solceller, vindmølle el. lign., mens 23 % producerer alt eller dele af højskolens varme via jordvarme, varmepumper, Co2-neutralt flis-forbrænding el.lign. Foto: Vestjyllands Højskole

Af Johannes Schønau, Bæredygtighedskonsulent i FFD

Hvis en højskole ønsker at bidrage til en grøn omstilling på energiområdet i Danmark, er der to veje man kan gå. Enten producerer man energien selv, eller også kan man indgå en energiaftale med en el-leverandør, der støtter udbygningen af vedvarende energi. Knap halvdelen af landets højskoler har de seneste år valgt at tage vejene til grøn omstilling.

Højskoler er helt eller delvist selvforsynende med energi

En ny undersøgelse viser, 45 % af landets højskoler producerer alt eller dele af elektriciteten til eget forbrug. Det sket typisk via solceller, der dækker 30-50 % af skolens samlede forbrug. I takt med at solceller er blevet billigere at producere og strømforbruget typisk er faldende, stiger procenten af egenproduceret strøm.

”Det er det, vi kalder for intelligent udnyttelse af jordens ressourcer."

Vestjyllands Højskole

På Vestjyllands Højskole har de haft egen vindmølle siden 1996 og er i dag gået ”all in” på grøn energi, så højskolen nu er 100 % selvforsynende. Et stort centralanlæg i kælderen under højskolen kombinerer forskellige energikilder på højskolens grund - jordvarme, solvarme og vindmølle - hvilket giver en nødvendig fleksibilitet. Når vinden blæser, og det er overskyet, leverer vindmøllen strøm til jordvarmeanlægget, som forsyner højskolen med varme og varmt vand. Anlægget er unikt i Danmark, og fungerer som inspiration for andre skoler og virksomheder, der ønsker at opskalere egenproduktion af elektricitet. ”Det er det, vi kalder for intelligent udnyttelse af jordens ressourcer”, lyder det fra Vestjyllands Højskole.

Læs mere om det unikke anlæg på Vestjyllands Højskole

Grønne tal på både højskolens og klimaets bundlinje

Investering i solcelleanlæg er en bekostelig affære, så hvis økonomien eller bygningerne ikke tillader større udskrivninger, er grønne energiaftaler en god mulighed for at bidrage til den grønne omstilling. Over 30 % af landets højskoler har valgt en grøn energiaftale, hvor de bevidst har valgt et el-produkt fra en el-leverandør der tilbyder ”grøn strøm”. Det betyder typisk, at leverandøren investerer i udbygningen af dansk vindenergi.

Undersøgelsen blandt landets højskoler viser også, at 75% af højskolerne indtænker strømforbruget i forbindelse med indkøb til højskolen. Det kunne være investeringer i nye komfurer til køkkenet, keramikovne med lavere strømforbrug, udskiftning til LED-belysning, sensorer på kontakter og en lang række andre intelligente løsninger, der sænker det samlede strømforbrug.

”Det, som vi sammen sætter i gang her, skulle gerne fortsætte udover de måneder, eleverne er her, så de får en ballast og en energi med herfra, som vil afspejle sig i samfundet omkring dem.”

Michael Nielen, forstander på Kunsthøjskolen i Holbæk

På Kunsthøjskolen i Holbæk har de skiftet lysstofrør og andre ældre typer belysning ud med LED; en investering der, udover at være en gevinst for klimaet, også viste sig at være en økonomisk gevinst. Investeringen var allerede tjent ind i løbet af et år.

Få vejledning om bæredygtige indkøb af el-produkter på grøntelvalg.dk

Hverdag, forbrug, undervisning og dannelse smelter sammen

Mange højskoler har særligt fokus på bæredygtighed i relation til både driften af skolen og pædagogisk i undervisningen. Knap 90 % af landets højskoler udbyder et eller flere fag med bæredygtighed som omdrejningspunkt og har samtidig en unik mulighed for at lade hverdag, forbrug, undervisning og dannelse smelte sammen.

Læs mere om Bæredygtighed er for alvor kommet på højskoleskemaet

Synlige solceller på taget afføder ofte reaktioner fra elever og gæster i huset og giver anledning til refleksion. På Kunsthøjskolen i Holbæk supplerer de solceller og jordvarmeanlæg med en centralt placeret info-tavle om energiforbrug og produktion. På den måde bliver håndgribelige og synlige tiltag brugt som afsæt for diskussioner om eksempelvis nødvendigheden af en fossilfri energiproduktion. Egenproduktion af energi kan også bruges som case i undervisningen.

”Tanken er, at vi flere gange om dagen – blandt andet med energitavlen – bliver mindet om, at det er et fælles projekt at være her. Et projekt som forudsætter, at den enkelte engagerer sig”, forklarer forstander Michael Nielen og fortsætter: ”Det, som vi sammen sætter i gang her, skulle gerne fortsætte udover de måneder, eleverne er her, så de får en ballast og en energi med herfra, som vil afspejle sig i samfundet omkring dem.” Let tilgængeligt, klimabevidst og endnu et element i en bæredygtig dannelse.

Fakta: Bæredygtighed på højskolerne

45% af landets højskoler producerer selv alt eller dele af deres strøm via solceller, vindmølle el.lign.

Kilde:  spørgeskemaundersøgelse blandt landets højskoler udarbejdet af FFD i 2020.

31 % af landets højskoler anvender en el-leverandør, der producerer ”grøn strøm”, via vindmøller eller lignende.

Kilde: spørgeskemaundersøgelse blandt landets højskoler udarbejdet af FFD i 2020.

23 % af landets højskoler producerer selv alt eller dele af deres varme via jordvarme, varmepumper, CO2-neutralt flis-forbrænding eller lignende.

Kilde: spørgeskemaundersøgelse blandt landets højskoler udarbejdet af FFD i 2020.