Interview med Camilla Hutters
Vi har spurgt forskningsleder, Camilla Hutters, fra Center for Ungdomsforskning (CeFU), hvordan fremdriftsreformen kan komme til at påvirke de unges motivation og engagement. I sit arbejde på CeFU forsker Hutters primært i unge studerende og videregående uddannelser. Hun var eksempelvis i 2013 med til at udgive bogen, Unges motivation og læring - 12 eksperter om motivationskrisen i uddannelsessystemet.
Fremdriftsreformens negative konsekvenser
Helt overordnet ser Hutters et potentielt problem i at presse de unge hurtigere ind i og igennem uddannelsessystemet, da det kan få konsekvenser for den andel af de unge, deralleredetager en uddannelse og lykkes med at finde et job: "Man kan godt få de unge til at gennemføre hurtigt, men det betyder ikke nødvendigvis, at alle får et job. På den måde kan fokusset på fremdrift betyde, at der er nogle unge, der får sværere ved at gennemføre hele uddannelsen og dermed finde et job efterfølgende," forklarer hun.
Hutters er bekymret for uforudsete og negative konsekvenser af at presse de studerende hurtigt i gang med en uddannelse: "I forhold til uddannelsesvalg og afklaring ved vi godt, at nogle starter tidligt og siden finder ud af, at det var de egentlig ikke klar til. Nogle har rigtig meget behov for at gøre sig andre erfaringer, tage på højskole, arbejde eller hvad det nu kan være, så de får andre erfaringer, men også en motivation til at læse," fortæller hun.
20 procent i risikozonen
Det er især de cirka 20 procent, der ikke begynder på en uddannelse inden for to år efter at være blevet studenter, som Hutters bekymrer sig om: "Man ved jo, at de, der ikke starter efter to år, ofte venter med at gå gang, fordi de ikke er motiverede og afklarede endnu, og derfor giver det rigtig god mening for dem at vente, så de til gengæld i den anden ende får færdiggjort deres uddannelse. At man med den nye reform skal begynde senest to år efter studentereksamen kan betyde, at der er nogle af disse unge, der ikke begynder på en uddannelse overhovedet."
Mange unge oplever en dalende motivation undervejs i studierne, og de kan derfor få brug for klarere at se og forstå, hvad deres uddannelse egentlig skal bruges til. I forhold til disse studerende beskriver Hutters netop vigtigheden af orlovsmuligheder: "Baggrunden for at tage studieophold i udlandet eller prøve sig af med et praktikforløb kan også være igen at finde motivationen for at studere. For mange handler det selvfølgelig om at opkvalificere sig, men for en stor del af de studerende drejer det sig især om perspektivet for uddannelsen. Man spørger sig selv: "Hvad er det egentlig, min uddannelse skal føre til?"," forklarer Hutters.
Dobbeltkvalificering
Men det er ikke kun motivationen, som en orlovsperiode med relevant erhvervserfaring kan give den studerende: "Det giver rigtig god mening for dem, der tager orlov eller vælger at strække deres studieforløb, fordi mange af dem laver noget andet; rent faktisk tager arbejde og får relevant erhvervserfaring. Der er mange undersøgelser, der viser, at man ganske enkelt er nødt til at dobbeltkvalificere sig, mens man er studerende," siger Hutters og uddyber: "Man kan ikke længere med sikkerhed få et job blot på baggrund af sin uddannelse. Man er nødt til at supplere med praktik, udlandsophold, studiejob, og så videre."
Dermed er det ikke kun motivationen, der kan være udfordrende, men også presset fra arbejdsmarkedet med krav om at besidde andre kvalifikationer og have andre erfaringer end dem, man kan opnå på skolebænken: "Man kan frygte, at man med den nye reform vil få dårligere muligheder for at opnå erhvervserfaring. Og hvad betyder det - både i forhold til at få job, men også for ens motivation? Jeg er bange for, at det kan betyde flere unge med personlige problemer, som samtidig ikke kan opbygge arbejdsmarkedsrettede kvalifikationer. Og derfor tænker jeg ikke umiddelbart, at det er en god ide at øge tidspresset", pointerer Hutters.
Det lineære uddannelsessystem
Hutters forklarer, at uddannelsessystemet er i dag meget lineært opbygget. Uddannelse skal helst ske i ét langt stræk fra folkeskolen til den færdige videregående uddannelse. Det er en af hendes centrale pointer, at denne opbygning måske ikke er den bedste model, da der kan være mange andre steder at kvalificere sig end i det traditionelle uddannelsessystem.
Hun beskriver det således: "Vi vil gerne have så meget uddannelse som muligt, så hurtigt som muligt, og helst inden vi når starten af 20'erne. Men vi ved jo også, at arbejdsmarkedets efterspørgsel efter kvalifikationer vil ændre sig, og at vi aldrig nogensinde vil kunne tage al uddannelse i starten af vores liv. Samtidig handler det om vores motivation og individuelle forløb, hvor vi faktisk også har brug for at blande uddannelse med andre former for kvalificering og med andre elementer af vores liv."
Af- og tilkobling til uddannelsessystemet
Heraf udspringer Hutters pointe om, at det bør være muligt at kunne koble sig af og på uddannelsessystemet: "At presse unge til hurtigt at begynde på en videregående uddannelse favoriserer dem, der tager al deres uddannelse meget hurtigt og tidligt, men diskriminerer dem, der tager sig bedre tid om at træffe et valg, og som konsekvens så bliver stillet dårligere. Og der er egentlig ikke noget belæg for, at dette skulle være mere gunstigt for samfundet", understreger Hutters.
I forhold til den enkelte studerende kan et højskoleophold med sin frie læring bidrage til at gøre uddannelse til et positivt og personligt projekt, mener Hutters: "Det handler om afklaring og afprøvning. Og det er både vigtigt, hvis man er skoletræt, men det er også vigtigt i en tid, hvor der er mange valg, som man skal orientere sig i, og hvor det er afgørende for den enkelte at kunne udvikle det at uddanne sig til et selvstændigt projekt. Her kan højskolen spille en vigtig rolle."
Undersøgelse: Højskolen mindsker risiko for frafald
En ny undersøgelse viser, at unge, der har været på højskole, har større sandsynlighed for at gennemføre en videregående uddannelse. Undersøgelsen viser ligeledes, at unge, der har afbrudt en ungdomsuddannelse, har markant større sandsynlighed for at vende tilbage til uddannelsessystemet, hvis de har været på højskole. Dette kan tyde på en positiv effekt af et højskoleophold på de unges motivation.
En ny undersøgelse af pitstop-elever - studerende, der tager en pause fra studierne på en højskole - viser positive konklusioner på de studerendes tilbagevenden til uddannelsessystemet. Og her bliver netop motivationen og lysten til at lære fremhævet som vigtige bidrag ved et højskoleophold.
Du kan læse pitstop-undersøgelsen her.
Vil du vide mere?
- Læs mere om CeFU's undersøgelse af og arbejde med unges motivation og læring her.
- Læs mere om undersøgelsen af effekterne af et højskoleophold her.