Aktuel debat

De fleste vigtige højskoleemner bliver debatteret i offentligheden fra tid til anden og således også hjemlighed og bopæl, der siden 2017 har været genstand for en debat i dagblade, Højskolebladet og på foreningens årsmøde.

17 pct. af højskolerne angiver, at ingen lærere bor på skolen, mens der på over halvdelen af højskolerne bor 1-2 lærere. Endelig angiver samlet 30 pct., at tre eller flere lærere bor på højskolen. Ud over lærerne bor der TAP-ansatte på to tredjedele af højskolerne.

VIFO-rapport, 2018

Få overblik over debatten

Til generalforsamlingen på Egmont Højskolen i 2018 blev der i samme forbindelse fremsat to resolutionsforslag om emnet, der dog begge endte med at blive stemt ned.

Herunder er en liste over større debatindlæg fra dagblade og lignende.

Nyeste indlæg

FFD’s bestyrelse: Det har vi gjort

REPLIK At mistænkeliggøre den demokratisk valgte bestyrelses motiver og ageren over for Slots- og Kulturstyrelsen er ærgerligt. At gå direkte efter en enkelt skole, hvis forstander samtidig er formand for FFD, er uhørt. FFD’s bestyrelse svarer Mads Rykind-Eriksen og Erik Lindsø.

 

Rykind og Lindsø: FFD er selv en del af problemet

DEBAT FFD’s bestyrelse nølede med at gøre noget ved ulovlighederne, fordi den ikke selv havde rent mel i posen. Nu ser vi ser frem til en plan for, hvad bestyrelsen agter at gøre for at styrke bopælstilknytningen.

 

Til maj skal højskolefolket stemme om, hvorvidt forstanderne skal bo på højskolen. Her er forslaget

DEBAT Når højskolerne holder årsmøde til maj, skal forsamlingen tage stilling til to resolutionsforslag fra debattens ophavsmænd, Mads Rykind-Eriksen og Erik Lindsø. Her er forslagene

Indspark til debatten

Lønmodtagermentaliteten gør uvilkårligt sin entre. Fortsætter udviklingen, ødelægger det højskolens livsform og den hjemlighed, som er skolens vigtigste ramme, og som kun kan skabes det sted, hvor man selv har hjemme.

Mads Rykind-Eriksen og Erik Lindsø, Højskolebladet #5 2017

Læs artiklen her

(…) om der er belæg for, at medarbejdere, der ikke bebor de danske højskoler, blot tænker på, hvornår de har fri, generelt er trættere, mere stressede og alt i alt ringere medarbejdere end de fastboende… Det vil jeg lade være op til andre at udrede.

Simon Lægsgaard, Højskolebladet #5 2017

Læs artiklen her

Det betyder samtidig ekstremt meget for lokalområdet, at lærerne er fast forankret omkring skolen. Vi arrangerer folkerådsmøder med lokalpolitikere og embedsmænd, er aktive i teater- og musiklivet på egnen og engagerer os bredt i lokalbefolkningen, hvilket er til gavn for alle.

Sofie Buch Hoyer, Højskolebladet #6 2017

Læs artiklen her

En moderne højskole må ifølge vores opfattelse være åben i sit oplysningssyn og hente inspiration fra mange forskellige danske og internationale kilder.

Jasper Gramkow Mortensen og Ole Hjorth, Højskolebladet #6 2017

Læs artiklen her

Ærgerligt er det dog, at debatten med væsentlige undtagelser primært føres af folk, der har været i gamet længe, er forstandere med stor anciennitet, eller måske er tidligere højskolefolk 

Andreas Harbsmeier, Højskolebladet #7 2017

Læs artiklen her

Når man taler om hjemlighed, bliver det hul tale, hvis hjem ikke er det sted, man bor. Så gør vi højskolen til en institution.”

Mads Rykind-Eriksen og Erik Lindsø, Højskolebladet #7 2017

Læs artiklen her

Det er gennem disse debatter, at højskolen bliver i stand til at svare for sig. Og det er gennem disse, at højskolen viser sig - ikke blot for omverdenen, men også for sig selv.

Rasmus Kolby Rahbek, Højskolebladet #8 2017

Læs artiklen her

Men en kostskole er ikke en normal arbejdsplads, hvis man vil opå de menneskelige og pædagogiske fordele, som kostskolen kan give.

Finn Slumstrup, Morgenavisen Jyllands-Posten, mandag 1. januar 2018

Læs artiklen her

Er det den skole, hvor der ingen forstandere og lærere bor og lever, som vi vil videregive til næste generation? 

Mads Rykind-Eriksen og Erik Lindsø, Højskolebladet #1 2018

Læs artiklen her

Politikere, vi har talt med, har været forbavsede over udviklingen og givet udtryk for, at det skal der rettes op på for at sikre skoleformen. Der findes MF’ere, der ser bopælstilknytningen som en del af det unikke ved skoleformen. Undergraver vi selv denne bopælstilknytning, undergraver vi også tilknytningen til de lovgivere, som giver os støtte.

Mads Rykind-Eriksen & Erik Lindsø, Jyllands-posten, oktober 2018

Læs artiklen her

Giv lyd

Skulle der være indlæg, artikler eller kronikker, du mener, der mangler, så kontakt endelig nedenstående.

Jonas Møller
Specialkonsulent
Rådgivning
61663168

Højskolepædagogik, HPU, UBAK.