Vekselvirke

Nordea-fonden og Folkehøjskolernes Forening går sammen om at fremme bæredygtighed gennem ambitiøse og nytænkende projekter. Søg midler fra Nordea-fonden til dit højskoleprojekt og vær med til at skabe en grønnere fremtid.

Højskolerne som laboratorier for bæredygtig udvikling

Initiativet er en ramme til realisering af en bred vifte decentralt forankrede projekter, der samlet set vil bidrage til og inspirere samfundets bæredygtige udvikling ved at gøre højskolerne til laboratorier for bæredygtighed.

Sideløbende med forskning, erhvervsmæssig udvikling og politisk arbejde kræver det civilsamfundets engagement og folkelige handlefællesskaber at løse klimakrisen. Her spiller højskolerne en væsentlig rolle.

Det er på én og samme tid højskolernes styrke og opgave, at de er både mødested og dannelsesrum for mange forskellige mennesker, holdninger og eksistenser.

Højskolernes særlige rammer for samvær giver unikke og ideelle muligheder for at udvikle og understøtte elevernes engagement i og ansvar for hinanden, det fælles samt håb og handlekraft.

Vekselvirke rammesætter projekter, som gerne må være vilde og udviklingsorienterede så længe de samtidig er konkret håndterbare.

Initiativet stiller skarpt på et (samfundsmæssigt, politisk og pædagogisk) potentiale i højskolernes grønne dannelsesrum med det formål at understøtte unikke projekter, der er innovative, nyskabende og nytænkende, og som kan inspirere bredt.

Alle højskoler kan søge til projekter

Alle højskoler kan over de næste tre år søge midler hos Nordea-fonden til at udvikle og gennemføre større projekter, som passer til deres eget værdigrundlag, fagprofil samt lokale og geografiske forhold.

Støttede projekter

Her kan du læse om de projekter, der har fået støtte fra Nordea-fonden. Listen opdateres løbende, efterhånden som flere skoler får midler til deres projekter.

På Brandbjerg Højskole skal midlerne blandt andet bruges på at anlægge fire hektar jord – hvilket svarer til knap seks fodboldbaner – til økologisk dyrkning af frugt og grønt.

Dette skal kunne dække mindst 90 procent af skolens grøntforbrug og 60 procent af dens frugtforbrug til de over 100 årlige kursister.

Der skal også udlægges en én hektar til vilde dyr og planter, og så skal hele området fungerer som et laboratorium, der inspirerer til et bæredygtigt liv.

Børkop Højskole vil skabe et område, der forener højskolen og lokalsamfundet. Med projektet ”Byg Bro” skal en del af skolens grund omdannes til en højskolepark, som med stisystemer og en bro bindes sammen med den nærliggende klimapark og dermed videreudvikler Børkop som ”Naturbyen”.

”Børkop Højskole ønsker at bidrage til dannelse af sunde fællesskaber i et bæredygtigt samspil med natur og miljø. Det arbejder vi med blandt vores elever, og det ønsker vi også at inspirere til i det lokalsamfund, vi er en del af,” siger forstander Robert Bladt.  

Løgumkloster Højskole vil anlægge et nyt køkken, som skal anvendes til undervisning i klimavenlig mad. Der skal kunne syltes, fermenteres, brygges, saltes og i det hele taget arbejdes med gamle, glemte madhåndværk.

Dette skal både resultere i undervisning til elever og kursister samt en klimakogebog for almindelige husholdninger og for kantiner og storkøkkener.

Klimakøkkenet i Løgumkloster er et fællesskabsprojekt, som skal nedbryde kløften mellem unge og gamle, professionelle og madelskere, gartnere og supermarkedets kunder, klimatosser og gourmeter.

Gerlev Idrætshøjskole drømmer om fuldstændig selvforsyning.

De har køkkenhave, en nyetableret frugthave og mangler nu det sidste til at komme i mål.

Planen er en bedre ”håndteringsplads” til afgrøder inden det rammer køkkenet + bedre faciliteter i køkkenet, når eleverne skal med ind og lære om vejen fra jord til bord.

Artikler om bæredygtighed på højskolerne

Vis flere