Højskolernes jubilæumsudgivelse om fællessang er udkommet
Publiceret 19-11-2019Bind 5 i bogserien "Højskolens 10 bud - på en skole for livet" er landet. Under overskriften "Syng sammen" giver Dy Plambeck indblik i en fællessangstradition, der ud over at spille en vigtig rolle for højskolen også lægger op til en refleksion over menneskelivet.

Bind 5: "Syng sammen" af Dy Plambeck
I flere århundreder har vi sunget sammen i Danmark, og vi gør det stadig i stor stil. Sangen er et sprog for stemninger og følelser, og den skaber en samhørighed, der rækker ud over tid og sted.
I Syng sammen udfolder Dy Plambeck fællessangens egenskaber, og fire fortællinger viser, hvordan fællessangen kan være kilde til både personlig indsigt og dannelse, nuancere og perspektivere menneskelivet, samt udvikle fælles kultur og sammenhold omkring en sag.
Køb bogen
Dy Plambeck
Født 1980. Uddannet fra Forfatterskolen i 2004. Hun debuterede i 2005 med digtsamlingen Buresø-fortællinger. Siden er romanerne Texas’ rose, Gudfar, Mikael og senest Til min søster udkommet. Dy Plambeck er medlem af Højskolesangbogsudvalget, der udvælger de sange, der skal med i 19. udgave af Højskolesangbogen.
Øvrige bidragydere: Rasmus Skov Borring, Mette Sanggaard Schultz, Thorbjørn Hjalager, Jacob Thybjerg.
Læs om de øvrige udgivelser i bogserien her
Køb alle udgivelser i webshoppen
